Pligtafleveringsloven har eksisteret siden 1697. Den oprindelige hensigt var at skaffe kongen gratis eksemplarer af bøger, men formålet blev senere det noget ædlere: at sikre bevaring af kulturarven.
Siden 2005 har loven også omfattet film, der tidligere blev afleveret på frivillig basis ifm. Filmloven. I dag skal alle udgivne værker på tryk eller digitalt – i tekst, lyd, billede eller video – afleveres til en statslig pligtafleveringsinstitution, som kan bevare dem for eftertiden.
Det Kgl. Bibliotek og Det Danske Filminstitut er Danmarks to pligtafleveringsinstitutioner, hvor Filminstituttet tager sig af pligtafleveringen af danskproducerede film og deraf afledte materialer som stillbilleder, plakater, manuskripter, credits mv. At samme institution dermed både støtter filmene og varetager pligtafleveringen, er ifølge arkivar på Filminstituttet Madeleine Schlawitz en helt unik struktur:
"Når man modtager produktionsstøtte fra Filminstituttet, forpligter man sig til at aflevere materiale som modydelse. Den kombination af penge ud og materiale ind er en ret unik aftale for Danmark, og den gør, at vi har en veludbygget samling. Pligtafleveringsmaterialet udgør op mod 95 % af vores årlige samlingsopbygning."
Selvom pligtafleveringen er obligatorisk, oplever Filminstituttet stor velvilje fra filmbranchen og andre aktører, der ser muligheder i ordningen:
"Branchen har indset, at vi er garant for deres produktionsmaterialers efterliv. Derfor modtager vi også mange historiske arkiver fra branchen selv, fordi vi har styr på sikring og bevaring. På den måde er vi også branchens museale arkiv – et sted, hvor de kan være forvissede om, at deres materiale eksisterer og kan findes frem igen."
En væsentlig pointe med pligtafleveringen er også, at materialet havner i 'et levende arkiv', siger Madeleine Schlawitz:
Uden pligtaflevering ville vi for eksempel ikke kunne vise dette still fra produktionen af Anders Thomas Jensens 'Adams Æbler'. Foto: Rolf Konow / Det Danske Filminstitut
"Pligtafleveringen giver Filminstituttet både ret og pligt til at stille materialet til rådighed. Så en stor del af vores arbejde handler om løbende at digitalisere, tilgængeliggøre og formidle arkivet, hvilket foruden i vores eget bibliotek og videotek sker på streamingsites som Filmcentralen og Stumfilm.dk, Cinematekets visninger over hele landet, eller initiativer som ErindringsBio og meget andet."
Pr 1. september 2022 har Filminstituttet forenklet pligtafleveringen, der også nu er fuldt digital, når undtages trykte plakater. Formålet er at gøre sagsbehandlingen nemmere ved pligtaflevering til Konsulentordningen, Markedsordningen og New Danish Screen:
"Vi har afbureaukratiseret pligtafleveringen. Vi har skåret antallet af afleveringer ned fra 3 til 2 på de konsulentstøttede produktioner, så filmbranchen kan bruge deres tid på at lave film og ikke på at sikre filmarven – det har de nemlig os til," slutter Madeleine Schlawitz.
Læs mere om Filminstituttets pligtaflevering.