Jane Campion hædrer R

FESTIVAL. Michael Noer og Tobias Lindholms fængselsdrama "R" modtog i går The Silver Gateway Trophy på Mumbai Film Festival med Jane Campion som juryformand.

The Silver Gateway Trophy uddeles til festivalens næstbedste film. En meget glad Michael Noer tog selv imod prisen i den Indiske millionby.

En jury ledet af Jane Campion roser filmens ærlighed: "Prisen går til filmen "R" for dens standhaftige skildring af magt inden for fængselssystemet. Vi værdsætter råheden og intensiteten i skuespillernes præstationer og filmskabere ærlighed og evne til at afdække den potentielle grusomhed mennesker har i sig."

"R" udkommer på dvd den. 9 november.

I alt otte danske film deltog på Mumbai Film Festival i år.

Sidste år modtog Paprika Steen prisen for bedste skuespillerinde for sin rolle i "Applaus".

www.mumbaifilmfest.com 

Tags: