Jeg ville først finde sandheden – rejser med Jon Bang Carlsen af Lars Movin
Jon Bang Carlsen er en ener i dansk film og en af den hjemlige scenes få ægte auteurs. Siden 1973 har han skabt mere end 40 film, der alle er eksempler på hans selvopfundne genre: iscenesat dokumentarisme. I starten af 2013 er han aktuel med filmen "Just the Right Amount of Violence".
Lars Movin er forfatter, filmmager og freelance-skribent og står bag en række dokumentarfilm. Som forfatter har han bl.a. udgivet "Beat – på sporet af den amerikanske beatgeneration", en række store rejsebøger, især om USA, samt bøger om Jørgen Leth og Torben Ulrich.
"Jeg ville først finde sandheden" udkommer i dag.
FILMupdate bringer her et uddrag fra forordet
"Gennem mere end et kvart århundrede har Jon Bang Carlsen udfordret vante forestillinger om filmiske kategorier. Han har lavet dokumentarfilm, der ligner fiktion. Eller måske er det omvendt? Fiktion, der bruger virkeligheden som materiale.
I dag tales der meget om hybridfilm. Det er sådan set dét, Jon Bang Carlsen altid har lavet. Blot har han kaldt det noget andet, idet han – tilskyndet af omgivelsernes behov for at sætte ord på alting – allerede tidligt lancerede et navn til sin egen genre: iscenesat dokumentarisme. Et tilsyneladende selvmodsigende begreb, der rummer lige præcis den dobbelthed, som man må forvente fra en filmmager, for hvem virkeligheden er det vigtigste råstof, men som ikke anerkender eksistensen af en objektiv sandhed. Tag blot det Nietzsche-motto, som indleder hans seneste film, "Just the Right Amount of Violence" (2013): "There are no facts only interpretations." Ingen kendsgerninger, kun fortolkninger – dét kunne meget vel stå som en overskrift for hele Jon Bang Carlsens produktion. Og så har han oven i købet gjort sig den ulejlighed at lave et filmisk essay, hvor han forklarer sin metode. Titlen siger det meste: "How to Invent Reality" (1996).
Uanset hvilke slogans, begreber eller teorier, man vælger at lægge ned over Jon Bang Carlsens virke, har han hele vejen igennem bestræbt sig på dette ene: at skabe filmiske fortællinger om autentiske mennesker. Sande historier, hvor det halve er løgn. Og ofte i påfaldende udramatiske situationer, settings, hvor man både kan høre stueuret slå og føle suset fra evigheden. Få har som han sans for at skildre de momenter, hvor selve livets grundsubstans synes at træde frem – og endda at træde ekstra tydeligt frem, fordi billeder og handling er renset for al den action og alle de distraktioner, der normalt blænder for de eksistentielle dybder i den larmende underholdning, vi ynder at hengive os til.
Denne evne til at insistere på det uhåndgribelige, det upåfaldende og de flygtige øjeblikke hidrører fra et sind, som fra en tidlig alder har vedkendt sig tvivlen som pejlemærke. Jon Bang Carlsen er en søgende sjæl, en poetisk pilgrim, og dette træk kommer i hans værker til udtryk som et særegent filmisk univers, hvor iagttagelser af en ydre virkelighed blander sig med vilde tanker og idiosynkrasier. Når han vælger at give en film titlen "Jeg ville først finde sandheden", er det ikke, fordi han tror, at det er muligt at finde frem til en magisk formular, gennem hvilken alle livets spørgsmål lader sig besvare – men fordi han erkender vigtigheden af i det mindste at søge, at være på vej, at investere sig selv og den sparsomme tid, man har til rådighed i denne verden, i noget, der er vigtigt."
I Kærlighedens Navn
I Los Angeles' endeløse forstæder har middelklassen indrettet sin bekvemme tilværelse, hvor villavejene ligger i kvadratiske formationer, så langt øjet rækker. Alt ånder fred og ro, tilsyneladende! For under den idylliske overflade lurer et familiedrama, der nogle gange ryger helt ud af kontrol. Med forældre, der allierer sig med firmaer, der har specialiseret sig i at hente uregerlige teenagere midt om natten i deres eget hjem og mod deres vilje bringe dem til særlige "boot camps" i mormon-staten Utah for at lære dem noget disciplin.