På Chicago Film Festival får Niels Arden Oplevs "Kapgang" sin internationale premiere i festivalens hovedkonkurrence, hvor den skal kæmpe om den prestigefyldte hovedpris The Golden Hugo.
Filmen er desuden er filmen udtaget til Out-look konkurrencen, hvor filmen får mulighed for at vinde Q Hugo prisen - en konkurrence for film med fokus på seksualitet og identitet af homoseksuel, biseksuel eller transkønnet karakter. Filmen bliver desuden vist i kategorien Spotlight Scandinavia, der viser film fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Både instruktør Niels Arden Oplev og producer Thomas Heinesen står til at besøge festivalen til premieren.
Udover Kapgang vises den engelsksprogede "The Salvation" af Kristian Levring," The Look of Silence" af Joshua Oppenheimer, kortfilmen "2 piger 1 kage" af Jens Dahl og "Breaking The Waves" af Lars von Trier – alle i Spotlight Scandinavia kategorien.
Chicago International Film Festival løber fra den 9. – 23. oktober og kan i år fejre sit 50 års jubilæum.