De tre venner fra "Klassefesten 2 – Begravelsen" har fået et godt tag i det danske publikum. Til sammen har de to film rundet én million billetter.
Filmen er den blot 11. danske film, der har solgt en halv million billetter. "Klassefesten 2 – Begravelsen" har nu været i biografen i fire uger og har ifølge Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Distribution, gode muligheder for at komme over 600.000 billetter.
Danske film med mere end 500.000 billetter siden 2004
Titel | Premiereår | Billetter | Kilde |
Klovn - The Movie | 2010 | 838.881 | DST |
Hvidsten Gruppen | 2012 | 753.994 | DST |
Kvinden i buret | 2013 | 724.509 | FAFID |
Flammen & Citronen | 2008 | 673.764 | DST |
Jagten | 2013 | 672.512 | FAFID |
Den skaldede frisør | 2012 | 630.654 | DST |
Kongekabale | 2004 | 552.251 | DST |
En kongelig affære | 2012 | 514.305 | DST |
Far til fire gir aldrig op | 2005 | 506.770 | DST |
Klassefesten 2 - Begravelsen* | 2014 | 505.936 | FAFID |
Klassefesten | 2011 | 505.588 | DST |
* Aktuel i danske biografer. Kilder: Danmarks Statistik og FAFID.
"Klassefesten 2 – begravelsen" er instrueret af Mikkel Serup. Manuskriptet er skrevet af Lars Mering og Claudia Boderke, der også stod bag "Klassefesten". Makkerparret Tomas Radoor og René Ezra har produceret for Nordisk Film. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut via Markedsordningen.