Klassefesten 3 runder ½ mio. billetter

PUBLIKUM. "Klassefesten 3: Dåben" gentager succesen fra trilogiens to første film og sælger mere end en halv million billetter; en præstation blot 13 danske film de sidste ti år har klaret.

Som forgængerne i serien om de tre venner, som er spillet af Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus, har "Klassefesten 3: Dåben" vist sig at være populær ved biograflugerne. Den er nu set af 500.000 biografgæster.

Dermed skriver filmen sig ind i en særlig række film, der de seneste ti år har rundet en halv million billetter. I alt 13 film er med på listen, som tæller "Klovn"-filmene, Afdeling Q-filmene og dramaerne "Flammen & Citronen", "Den skaldede frisør", "Hvidsten Gruppen" og "Jagten".

Fakta

"Klassefesten 3: Dåben" er instrueret af Birger Larsen, der gik bort 26. oktober i år efter længere tids sygdom.

Filmen er produceret af René Ezra, Tomas Radoor for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut via Markedsordningen. 

"Klassefesten 3: Dåben" er fortsat aktuel biografer over det meste af landet.

500.000+ billetter

 
 

Kilde: Danmarks Statistik. *Kilde: Fafid. 
Bemærk, at ingen danske film rundede 500.000 billetter i 2009.