Klassefesten over 300.000

STATISTIK. Niels Nørløvs "Klassefesten" runder som den fjerde danske film 300.000 billetter i år – og som den attende film siden 2006.

Fire danske film har rundet 300.000 billetter i biografen i år. Udover "Klassefesten" har "Dirch", "Far til fire – tilbage til naturen" og "Alle for én" også rundet 300.000 billetter. Dertil har "Klovn – the Movie", som dog havde premiere i 2010, også solgt over 300.000 billetter i indeværende år.

Antallet af film, der har solgt mere en 300.000 billetter, har de seneste år ligget på gennemsnitligt tre film om året. I 2010 var antallet ligesom i år fire film, mens der i 2009 kun var én.

Mere end 300.000 billetter siden 2006

2011

Dirch

Far til fire – tilbage til naturen

Alle for én 

Klassefesten

2010

Klovn – The Movie

Hævnen 

Far til fire – på japansk

Olsen Banden – på de bonede gulve

2009

Sorte kugler

2008

Flammen & Citronen

Blå mænd

Rejsen til Saturn

Far til fire – på hjemmebane

To verdener

2007

Anja & Viktor – brændende kærlighed

Ledsaget udgang

2006

Drømmen

Efter brylluppet

over3000000graf
(Kilde: FAFID. Bearbejdet af DFI)

Årets mest sete danske film er et drama, efterfulgt af en familiefilm og to komedier: "Dirch" er set af 477.000, "Far til fire – tilbage til naturen" af 386.000, "Alle for én" af 379.000 og "Klassefesten" af 311.000.

Aktuelt billetsalg for danske film.