Lys efter mørke

STØTTE. Det anmelderroste mexicanske drama "Lys efter mørke" af Carlos Reygadas har modtaget arthousestøtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen har premiere i de største danske byer i dag.

Dramaet "Lys efter mørke" ("Post Tenebras Lux") har fået arthousestøtte fra Det Danske Filminstitut. Den semi-biografiske film er instrueret af mexicanske Carlos Raygadas, der står bag "Japón" (2000) og "Stille lys" (2007).

I filmen flytter Juan med sin kone og børn til en afsides mexicansk landsby i jagten på det perfekte liv. Mødet med den fremmede verden bliver imidlertid ikke uden problemer. Parret må både kæmpe mod dæmoner og Juans temperament, imens virkeligheden smelter sammen med minder og drømme.

DFI-støtte til importerede arthouse-film

Det Danske Filminstitut kan yde støtte til markedsføring og distribution samt versionering af importerede arthouse-film i Danmark.

Støtten ydes til importerede arthouse-film med markante og anerkendte kunstneriske kvaliteter, som vurderes ikke at kunne klare sig under normale markedsmæssige vilkår. Der kan endvidere ydes støtte til dansk versionering af importerede arthouse-film for børn og unge. Mindst 25 % af støttemidlerne reserveres til film, hvis markedsføring og distribution er rettet mod børn og unge.

Støtten ydes til spillefilm og dokumentarfilm i spillefilmslængde.

Formålet med støtteordningen er at sikre kunstnerisk kvalitet samt kulturel og geografisk diversitet og mangfoldighed i udbuddet af film, primært på det danske biografmarked, sekundært på andre distributionsplatforme.

Kontakt

Flemming Kaspersen
Redaktør
t + 45 3374 3429
e-mail: flemmingk@dfi.dk

Charlotte Giese
Afdelingschef
t + 45 3374 3516
e-mail: charlotg@dfi.dk

I hovedrollerne ses Adolfo Jiménez Castro, Nathalia Acevedo og Willebaldo Torres.

Det ukonventionelle drama er delvist baseret på instruktørens egne oplevelser og handler om fantasier og frygt. Fortællingen veksler mellem sekvenser fra fortid, nutid og fremtid og bliver sammenlignet med et ekspressionistisk maleri.

I 2012 var filmen i konkurrence i Cannes, hvor Carlos Reygadas vandt prisen som bedste instruktør.

"Lys efter mørke" distribueres af Øst for Paradis og har premiere den 18. juli.

Trailer