Melancholia kan i Østeuropa

BILLETTER. Triers "Melancholia" åbner godt i Østeuropa.

De store østeuropæiske markeder har taget "Melancholia" godt til sig. Efter fire uger i de russiske biografer har Lars von Triers dommedagsfilm indspillet 800.000 USD. Nærmere bestemt drejer det sig om Rusland, Armenien, Kasakhstan og Ukraine. Det er mere end det totale salg i samme område for "Antichrist" (297.000 USD) og "Dogville" (560.000 USD).

Rusland overgår nu Danmark, som det territorium, hvor "Melancholia" har haft størst indtjening. Den samlede indtjening i Danmark er dags dato 4.128.000 kr. svarende til 790.000 USD. Filmen går stadig i begge lande.

Premiere-kalender

Frankrig – 10. august 2011

Estland – 12. august 2011

Holland – 25. august 2011

Grækenland – 8. september 2011

Spanien – 9. september 2011

Irland – 30. september 2011

Rumænien – 30. september 2011

UK – 30. september 2011

Tyskland – 6. oktober 2011

Ungarn – 27. oktober 2011

USA – 11. november 2011

Italien – 11. november 2011

Kilde: www.imdb.com

Også i Polen og Tjekkiet er "Melancholia" populær ved billetlugerne, hvor den har solgt for henholdsvis 496.000 og 200.000 USD. 

"Melancholia" åbner i Frankrig onsdag den 10. august.

Kilde: www.boxofficemojo.com og FAFID.