Nader og Simin

PREMIERE. Det iranske guldbjørnevinder "Nader og Simin – en separation" (جدایی نادر از سیمین) får dansk premiere i dag.

Én guldbjørn, to sølvbjørne og to specialpriser modtog Asghar Farhadis "Nader og Simin – en separation" på Berlinalen tidligere i år.

Nader og Simin bor i et af Teherans finere kvarterer. De ønsker at forlade Iran sammen med deres teenagedatter, men Nader kan ikke lade sin syge far i stikken. For at hjælpe sin kone og datter tilbyder han at lade sig skille, hvilket sætter en lavine af begivenheder i gang, der forvandler historien fra at være et klassisk samlivsdrama til en intens thriller præget af sindrige moralske dilemmaer.

Importstøtte

Det Danske Filminstitut støtter danske filmdistributørers import og lancering af kunstnerisk værdifulde film, som trods åbenlyse og anerkendte kunstneriske kvaliteter, sandsynligvis ikke vil blive importeret og vist i danske biografer under normale markedsmæssige vilkår.

Læs mere om importstøtte

De danske anmeldere har belønnet "Nader og Simin – en separation" med flotte anmeldelser. Der er seks stjerner i Morgenavisen Jyllands-Posten, fem stjerner i Berlingske og fem hjerter i Politiken.

Filmen distribueres af Camera Film med importstøtte fra Det Danske Filminstitut.

Trailer

nader-og-simin-poster