Den første danske film overhovedet var – med lidt god vilje - en Grønlandsfilm, nemlig Peter Elfelts "Kørsel med grønlandske slædehunde", optaget i Fælledparken i vinteren 1996/97, skriver Carl Nørrested i bogen ""Grønlandsfilm. Blandt eskimoer, eventyrere, kolonisatorer og etnografer", der fornyligt er udkommet på Forlaget North.
I bogen gennemgår mag art. og ph.d. i Filmvidenskab Carl Nørrested levende billeder om Grønland gennem 100 år. Fra Robert Flahertys "Nanook of the North" (1922), der som forfatteren skriver, ikke alene var selveste ouverturen til hele den dokumentariske genre, men tillige introducerede den filmiske eskimo-prototype, over film om Knud Rasmussens Thuleekspeditioner og dokumentaristen Jørge Roos, til Louise N.D. Freidbergs danske spillefilm "Eksperimentet" fra 2010.
Carl Nørrested introducerer film Grønlandske Biodage
Der er også fokus på film fra Grønlands, når Nordatlantens Brygge på Christianshavn afholder Grønlandske Biodage i dagene 16. til 23. februar. Lørdag den 18. februar kl. 15 introducerer Carl Nørrested tyske ekspeditionsdrama "S.O.S. Isbjerg" (1933), der har Leni Riefenstahl i hovedrollen.
"Grønlandsfilm. Blandt eskimoer, eventyrere, kolonisatorer og etnografer" er udgivet af Forlaget North og kan købes i Filmhusets boghandel til kr. 239.