Ny omgang Rabalder Bio

PREMIERE. Tredje sæson af Rabalder Bio skydes i gang den 25. februar med premieren på den japanske animationsfilm "Brevet til Momo".

I Hiroyuki Okiuras "Brevet til Momo" får en 11-årig pige hjælp fra tre drilske ånder til at tyde det ufuldendte brev, som hendes far adresserede til hende før sin død.

Animationsfilmen markerer startskuddet til tredje sæson af Rabalder Bio – et biograftiltag med fokus på at vise unikke og ambitiøse børnefilm fra hele verden, som både vil udfordre og underholde det unge publikum.  

om importstøtte

Det Danske Filminstitut kan yde støtte til markedsføring og distribution samt versionering af importerede arthouse-film i Danmark. 

Formålet med støtteordningen er at sikre kunstnerisk kvalitet samt kulturel og geografisk diversitet og mangfoldighed i udbuddet af film, primært på det danske biografmarked, sekundært på andre distributionsplatforme.

Læs mere.

Initiativets bagmænd hos  Angel Films har stor succes med at distribuere mange forskellige slags film. Dette blev markeredet da distributionsselskabet modtog børneprisen Pråsen, der hvert år uddeles til en person eller institution, der gør en særlig indsats for at udbrede kvalitetsfilm til børn og unge i Danmark.

Læs om Angel Films modtagelse af Pråsen. 

"Charmerende, men foruroligende" kaldes dette års animerede åbningsfilm i The Guardian, som kvitterer med fire ud af fem stjerner.

"Brevet til Momo" har modtaget distribution- og versioneringsstøtte fra Det Danske Filminstitut. Filmen vises med dansk tale i udvalgte premierebiografer den 25. februar. 

www.rabalderbio.dk