I Filminstituttets engelsksprogede Cannes-magasin fortæller Sofie Nørgaard Kampmark om sin kortfilm "Tsunami", der tager os med ind i et japansk univers efter en katastrofal flodbølge. Filmen får premiere i Cannes.
Katja Adomeit, der er Producer on the Move i Cannes, fortæller om nye samarbejder og om sin søgen efter at producere film, der vil noget.
Magasinet rummer også artikler om koproduktioner, lavbudgetfilm, et tilbageblik på Dogme og nyt blik på den kommende "Klovn"-film.
Find den digitale version af FILM på www.dfi.dk/cannes, der bringer et udvalg af artikler fra den trykte version. Magasinet kan hentes i Filmhuset i Gothersgade i København.