Nyt Ekko på gaden

EKKO. Seneste udgave af filmmagasinet Ekko byder på interview med Richard Linklater om hans succesfilm "Boyhood", en snak med Ghita Nørby, fokus på Christopher Nolan og meget mere.

Temaet i nyeste udgave af filmmagasinet Ekko bærer titlen "Film over tid" i anledning af Richard Linklaters længe ventede opus "Boyhood". Jakob Stegelmann skriver i forbindelse med temaet om tidsrejser igennem filmhistorien, og en astrofysiker giver sit bud på, hvordan det egentlig forholder sig med ormehuller og kosmisk støv.

Blandt de spændende interviews er også de stærke kvinder Ghita Nørby og Marion Cotillard.

Som altid er der en gratis DVD til læserne, som denne gang er Simon Stahos gennemgang af – og i sidste ende hyldest til – Jørgen Leths omfattende bagkatalog.

Ekko #66 er på gaden og kan købes i Cinemateket, velassorterede kiosker eller bestilles online.

www.ekkofilm.dk

Tags: