Oplev og Ambo hitter

BIOTAL. Publikum har taget "Kapgang" og "Så meget godt i vente" til sig. Niels Arden Oplevs spillefilm rundede i weekenden 100.000 billetter, mens Phie Ambos dokumentarfilm nu er set af mere end 5.000 biografgæster.

Niels Arden Oplevs "Kapgang", der havde premiere den 28. august, har efter sin anden weekend i biograferne solgt 103.360 billetter. Lidt over 5.000 af disse billetter er fra betalte forpremierer.

Hvis man ser på billetsalget i åbningsugen for "Kapgang" minder den om to af Arden Oplevs tidligere værker – nemlig "Drømmen" fra 2006 og "To verdener" fra 2008.

Billetsalg

Titel Åbningsuge Samlet
Drømmen (2006) 76.877 407.850
To verdener (2008) 60.873 312.190
Kapgang (2014) 65.453  

 

Instruktørens mest populære film indtil dato er dog hans svensk-danske "Mænd der hader kvinder", som blev set af 959.369 herhjemme.

Så meget godt i vente

 

saamegetgodt1

Phie Ambos dokumentarfilm om Niels, én af Danmarks mest idealistiske landmænd, har nu rundet 5.000 billetter. Dermed er "Så meget godt i vente" årets mest populære dokumentarfilm i biografen.

Se mere på aktuelt billetsalg for danske film.