Jannik Splidsboels dokumentarfilm "How Are You" om kunsterduoen Elmgreen & Dragset, som vises i serien Panorama under Berlin Filmfestivalen, kan blive den første danske film, der vinder en Teddy-bjørn.
Plysbamsen, der er verdens vigtigste homofilm-pris, gives til en film på Berlinalen med bøsse-lesbisk tema. Den uddeles for 25. gang i år, og der er derfor særlig gang i festlighederne i aften, hvor der er jubilæums-galla fra kl. 21 i Berlins gamle lufthavnsbygning i Flughafen Tempelhof.
Læs mere om Teddy Award.
Prisuddelinger på Berlinalen i dag og i morgen
Generation 14plus (film for unge)
Fredag den 18. feb. kl. 19.30
Her kan Heidi Maria Faissts "Frit fald" og Rune Schjøtts "Skyskraber" komme i betragtning.
Teddy Award
Fredag den 18. feb. kl 21.00
Jannik Splidsboel "How Are You" kan vinde.
Generation Kplus (film for børn)
Lørdag den 19. feb. kl. 15.30
Her er Esben Toft Jacobsens "Den kæmpestore bjørn" i spil.
Hovedkonkurrence og Berlinale Shorts
Lørdag den 19. feb. kl. 19.00
Til kortfilmene er der en Guldbjørn som hovedpris og en Sølvbjørn som Special Jury Award. Helena Franks "Heavy Heads" deltager her.
Der uddeles også en Best First Feature Award, som uddeles på tværs af Berlinalens serier. Her er "Skyskraber" og "Den kæmpestore bjørn" med i opløbet.
Der uddeles desuden en række uafhængige priser.