Elisabeth Victoria Poulsen
Vil du beskrive dine første år som producer, og hvad du har lavet?
Spændende, udfordrende og lærerige år. Fra sommeren 2011 til vinteren 2013 var jeg på Fridthjof Film, hvor jeg kørte parløb med producer Ronnie Fridthjof og Mia Borup på spillefilmene "Alle for to", "Over kanten", "Kolbøttefabrikken" og tv-serien "Heartless". Film med forskellige finansieringsudfordringer og budgetter, der på forskellig vis lagde op til en stram konceptuering for at kunne realiseres. Siden 1. december har jeg været på Miso Film, der har stor erfaring med at producere tv-fiktion, og samtidig producerer May el-Toukhys debutfilm "Lang historie kort" og Martin Barnewitz' monsterfilm "Dannys dommedag" – en kombination, som tiltrak mig. Jeg er selv i udvikling med børnefilmen "Iqbal Farooq", der er baseret på Manu Sareens bestseller.
Er der nok at lave?
Ja! Jeg har i høj grad arbejdet som medproducer på Fridthjof Film og nu altså på Miso Film. Som ung producer er udfordringen at træde i karakter som spillefilmsproducer - finde talentet og finansiere filmen.
Hvilke karaktertræk kan man ikke klare sig uden som producer?
To ting! Producer Louise Vesth siger 'evnen til at finansiere', jeg supplerer med 'nysgerrighed'. Det kan lyde som en kliché, men hvis en producer ikke har en evig nysgerrighed på de historier, vi fortæller, de instruktører, de skuespillere og det hold, vi arbejder med, kunne vi lige så godt sælge biler.
Hvad har været det vigtigste, du har lært de seneste år?
Gå aldrig i optagelse med et manuskript, hvis 3. akt ikke fungerer. Hvis ikke historien forløses på bedste vis på manuskriptplan, kommer det aldrig til at fungere, lige meget hvor dygtige skuespillere du arbejder med, eller hvor mange erfarne klippere du engagerer.
Hvilke nye tendenser tror du kommer til at påvirke filmbranchen de kommende år?
Det nye filmforlig lægger op til en forøgelse af spillefilm på New Danish Screen samt flere færdiggørelsesstøtter. Dette kan klart være med til at hjælpe den nye generation i gang og sikre talentet i fremtiden. På Fridthjof Film producerede jeg Morten BHs film "Kolbøttefabrikken" uden om DFI, og en færdiggørelsesstøtte ville have gjort underværker. Som ung producer er jeg begejstret for initiativet, men hvis den nye tendens er flere lowbudget film, bør lønningerne følge budgetterne, som vi kender det fra USA. Dermed ikke sagt, at filmfolk skal gå to-tredjedele ned i løn, men lowbudget og overenskomst harmonerer ikke.
Jacob Jarek
Vil du beskrive dine første år som producer, og hvad du har lavet?
Jeg startede produktionsselskabet Profile Pictures sammen med partnerne Thor Sigurjonsson og Ditte Milsted i 2011. Jeg sidder nu i produktion på en novellefilm af Anders Gustafsson og er i tidlig prep. på selskabets første spillefilm til efteråret med instruktør Ali Abbasi. Derudover har jeg adskillelige spillefilm i udvikling med bl.a. instruktørerne Fenar Ahmad, Jannik Johansen og Johan Stahl hvor vi udvikler en spillefilmsversion af Johans Robert-vindende "Weekendfar" med Scanbox og TV2.
I vores første par år med nyetableret selskab havde vi den aftale, at vi kunne tage jobs udefra i perioder for at undgå dyre lån for at starte selskabet. Det har været en god beslutning, hvor vi både har fået erfaring og løndækket os selv. Jeg var på Nicolas Winding Refns "Only God Forgives" som koproducer, Ditte producerede Jonas Arnbys "Når dyrene drømmer", som var i Kritikerugen under dette års Cannes Film Festival.
Jeg er meget pragmatisk omkring det, jeg laver. God kvalitet kan komme alle steder fra. Men jeg så gerne, at dansk film bevægede sig mod mere risikovillighed, når det drejer sig om form, budgetter og genrer, samt at der kunne være lidt højere til loftet. Hvorfor ikke tænke larger-than-life? Hvorfor ikke en dansk "Sin City" eller "Clerks"? Jeg har en del projekter.
Hvilke nye tendenser tror du kommer til at påvirke filmbranchen de kommende år?
Der er en større lyst og villighed til at arbejde inden for genrer – det traditionelle danske post-dogme drama er ikke så fremtrædende længere, og det føles forfriskende. Jeg synes også, at jeg møder en række unge instruktører, som har et mål om at være mere entreprenante i deres virke, som ønsker at tænke større end Danmark, og som ikke lader sig stoppe af et nej fra DFI.
Hvad har været det vigtigste, du har lært de seneste år?
Det vigtigste, jeg har lært, er at jeg bliver nødt til at stole på min egen smag – og udvikle den og udfordre den. Min smag er det vigtigste kompas, jeg har, og ved at lytte til den vælger jeg de rigtige projekter og får energi og inspiration.
Hvad er de mest spændende udfordringer ved at være producer i 2014?
Det er at arbejde med de ikke-etablerede talenter – at prøve at pushe dem frem, både i forhold til at få tingene realiseret, men også forsøge at udfordre dem kreativt, så man kan nå ind i nogle anderledes, spændende og nye historier. På et makroniveau er det en spændende udfordring at få en ny generation unge voksne ind at se nogle danske film og få disse film til at føles spændende og eksotiske igen for en målgruppe, som ikke er børnefamilier eller i 50+-demografien.
Fortæl om en skelsættende oplevelse – og hvad du lærte af den?
På Filmskolen skulle vi præsentere vores afgangsfilm for en dygtig markedsfører. Efter vores pitch spurgte vedkommende: "Og hvem skal så se jeres film?" I stilheden, som fulgte, fik vedkommende fortalt os, at det der virkelig fik folk ind i biografen var livsbekræftende film. Livsbekræftende! Dengang føltes det så fjernt, så uaktuelt og som en nærmest skandaløs påstand – men det var også forfriskende direkte og ikke mindst skræmmende, på samme måde som man kan blive skræmt af geniale ideer.
Hvilke karaktertræk kan man som producer ikke klare sig uden?
En filmproducer, jeg husker ikke hvem, sagde, at der er to ting, en producer skal have: "Passion og personality". Det dækker det.
Stinna Lassen
Vil du beskrive dine første år som producer, og hvad du har lavet?
Direkte efter Filmskolen startede jeg selskabet Windelov/Lassen med Vibeke Windeløv. De første to år producerede jeg transmedia spillet "Cloud Chamber", den dansk/svenske kortfilm "MINI" og co-producerede den norske spillefilm "Uskyld". Det sidste år har jeg produceret den europæiske tv-serie "The Team" for Nordisk Film Production.
Er der nok at lave?
Ja, det må man sige. Jeg har det sidste år været i konstant produktion og rejst Europa tyndt med "The Team". Derudover arbejder jeg blandt andet med Milad Alami og Christian Gamst, som jeg også gik på Filmskolen med. Vi og resten af vores afgangshold udvikler på vores første spillefilm.
Hvad har været det vigtigste, du har lært de seneste år?
Du kan lære meget ved computeren og ved skrivebordet, men den rigtige erfaring får du på gulvet. Lige midt imellem manuskriptet, optagelserne og klipperummet.
Fortæl om en skelsættende oplevelse – og hvad du lærte af den?
Det har været en storslået oplevelse at producere "The Team"! At sammensætte filmarbejdere fra fem forskellige lande har fremprovokeret et kreativt clash af dimensioner. Det er har ikke altid været lige smertefrit, og det har absolut ikke været kedeligt at producere. Men det har givet en dynamik og en originalitet, som jeg håber vil afspejle sig i den færdige tv-serie.
Hvad er de mest spændende udfordringer ved at være producer i 2014?
Jeg synes stadig, det er en stor udfordring – men også den vigtigste – at talentudvikle og finansiere nyt talent. Vi kommer ikke til at vedligeholde vores stærke position i markedet, hvis vi ikke får nye stærke instruktør/forfatter-konstellationer kørt i stilling. Jeg hører tit selskaber og distributører klage over, at de ikke har råd til at investere i talentudvikling. Men jeg synes ikke, vi har råd til at lade være!
Hvilke karaktertræk kan man som producer ikke klare sig uden?
I min optik skal en god producer kunne analysere og motivere. Hun skal have overblik, empati og økonomisk sans.