I starten af november hylder Nordische Filmtage Lübeck for 57. gang filmkunst fra Estland, Letland, Litauen, Finland, Island, Danmark, Norge og Sverige. Med 22 danske titler og en række koproduktioner markerer Danmark sig stærkt på den nordtyske filmfestival.
I hovedkonkurrencen er seks danske film: Tobias Lindholms "Krigen", Martin Zandvliets "Under sandet", Christina Rosendahls "Idealisten", Frederikke Aspöcks "Rosita", Michael Noers "Nøgle hus spejl" og den dansk-islandske "Sparrows" af instruktør Rúnar Rúnarsson. Derudover er de to islandske film "Virgin Mountain" af Dágur Kari og Grímur Hákonarsons Cannes-vinder "Rams", der begge er blevet til med danske kræfter, også i hovedkonkurrence.
Program
Spillefilm
Idealisten af Christina Rosendahl (DK)Nøgle hus spejl af Michael Noer (DK)
Rosita af Frederikke Aspöck (DK)
Under sandet af Martin Zandvliet (DK)
Krigen af Tobias Lindholm (DK)
Virgin Mountain af Dágur Kari (IS / DK)
Rams af Grímur Hákonarson (IS / DK)
Sparrows af Rúnar Rúnarsson (DK / IS)
Guldkysten af Daniel Dencik (DK)
Stille hjerte af Bille August (DK)
Bølgen af Roar Uthaug (NO / DK)
Louder Than Bombs af Joachim Trier (NO / DK)
I dine hænder af Samanou Acheche Sahlstrøm (DK)
Bye Bye Bluebird af Katrin Ottarsdóttir (DK)
Kaptajnen og hans kvinde af Jan Troell (SE / DE / FN / DK)
Dokumentarfilm
Cirkusdynastiet af Anders Riis-Hansen (DK)Ekstra Bladet uden for citat af Mikala Krogh (DK)
Fassbinder – at elske uden at kræve af Christian Braad Thomsen (DK)
The Visit af Michael Madsen (DK)
Democrats af Camilla Nielsson (DK)
Äidin toive af Joonas Berghäll (FIN / SE / DK)
Sumé – The Sound of a Revolution af Inuk Silis Høegh(Grønland / DK)
End of Summer af Jóhann Jóhannsson (IS / DK)
Kortfilm
Afvej af Malou Reymann (DK)En kvinde køber ind af Sune Kofod Maglegaard (DK)
Børne- og ungdomsfilm
Anja af Noa Vedde (DK)Bridgend af Jeppe Rønde (DK)
Familien Jul af Carsten Rudolf (DK)
Lukas & The Aspies af Anders Gustafsson (DK)
Vitello graver et hul af Dorte Bengtson (DK)
Udtaget til sektionen Specials er Daniel Denciks "Guldkysten", Bille Augusts "Stille hjerte" og de dansk-koproducerede norske titler "Bølgen" af Roar Uthaug og Joachim Triers "Louder Than Bombs".
Også en række kortfilm, dokumentarfilm og ældre spillefilm deltager, heriblandt dokumentarfilmene "Democrats" af Camilla Nielsson, "Fassbinder – at elske uden at kræve" af Christian Braad Thomsen, kortfilmen "Afvej" af Malou Reymann og Katrin Ottarsdóttirs "Bye Bye Bluebird" fra 1991.
Få et overblik over samtlige danske film.
Læs mere om Nordische Filmtage Lübeck, der løber fra den 4.-8. november.