"Cykelmyggen Egon og Minibillen" er den tredje spillefilm i rækken om den pedalglade myg. I filmen optræder Minibillen Mini i loppecirkus sammen med Cykelmyggen Egon og Dansemyggen Dagmar. Loppepigen Miranda lokker mini til at bryde ind i Dagmars linedans, så hun falder og forstuver foden. Dybt beskæmmet stikker Mini af og bliver optaget i en røverbande under ledelse af Skarnbassen Basse.
Cykelmyggen Egon stammer helt tilbage fra 1967 fra en børnebog af Flemming Quist Møller. Karaktererne har siden bl.a. været med i et teaterstykke på Øster Gasværk.
Der er premiere over hele landet torsdag den 12. juni.