Skamrost i The Daily Show

DOKUMENTAR. "The Act of Killing" blev rost til skyerne i The Daily Show, hvor Joshua Oppenheimer var dagens gæst. Se hele interviewet her.

John Oliver, der for tiden er vært på The Daily Show, anbefaler alle amerikanere at se "The Act of Killing", der tydeligt har gjort indtryk på ham.

"Jeg har tænkt på den hver dag, siden jeg så den, og det er måske det bedste, man kan sige om noget, man har set. Jeg tænker på den hver dag og vil sikkert gøre det i lang tid fremover. Jeg kan ikke opfordre jer nok til at se denne film," siger John Oliver i slutningen af interviewet til seerne og publikum.

Fakta

sculpting-logo-lav_210

"The Act of Killing" er aktuel i udstillingen "Sculpting the Past / Fortid fortolket" i Filmhuset fra den 23. august til 20. oktober. 

Projektet kaster et nyt blik på filmarven og sætter fokus på filmmediets rolle som kulturbærer og historieformidler.

Læs mere på sculptingthepast.dk.

"The Act of Killing" har da også vundet priser over hele verden siden premieren sidste år under CPH:DOX. Nu er filmen kommet i biografdistribution i Nordamerika, og anmelderne har været uhørt begejstrede. 98 % af alle engelsksprogede anmeldere kan lide filmen ifølge filmsitet www.rottentomatoes.com.

Herhjemme er Joshua Oppenheimer aktuel i forbindels med udstillingen "Sculpting the Past / Fortid fortolket" i Filmhuset, der begynder den 23. august.

Se interviewet