Smukke mennesker hyldet i Spanien

FESTIVAL. Mikkel Munch-Fals blev i weekenden belønnet med en special mention for "Smukke mennesker" på den væsentlige filmfestival i San Sebastian i Nordspanien

En jury nedsat til at vælge de bedste film af nye instruktører med film på dette års filmfestival i San Sebastian udpegede lørdag den 25. september Mikkel Munch-Fals' "Smukke mennesker" som en af tre særligt bemærkelsesværdige film og belønnede den med en Special Mention.

Juryen kan uddele prisen til en første eller anden film fra et nyt instruktørnavn, der har en film med i en af den spanske festivals store serier. Filmen deltog i serien Zabaltegi – New Directors. 

Vi er dybt imponeret over filmens greb om skildringen af personernes ensomhed og dens evne til at lade vores medfølelse for dem vokse sig til et håb," udtalte juryen.

"Smukke mennesker" havde dansk premiere torsdag den 23. september.

smukkemennesker2