Filmværkstedet inviterer endnu en gang til SneakBar, hvor du kan se kortfilm fra en gruppe af unge talenter i dansk film.
PROGRAM
"All Cats are Grey" af Jacob Møller
"Nybegynder" af Josefine Kirkeskov
"For livet" af Martin Reinhard
"Millennium" af Kristian Sejrbo Lidegaard
"Palma" af Frederik Louis Hviid
Alle filmene er støttet af Filmværkstedet
BIO CARL i Cinemateket kl. 19:00 og kl. 21:00.
ASTA BAR er åben, og der vil være muligt at købe lidt at drikke og snakke om filmene.
Gratis adgang. Billetbestilling på Cinematekets hjemmeside eller på 3374 3412.
fakta
Filmværkstedet i København støtter unge filmtalenter ved at give adgang til professionelt produktionsudstyr og op til 20.000 kr. til basale produktionsomkostninger.
Filmværkstedet støtter både større og mindre filmproduktioner, med dét hovedformål at fremme eksperimenterende filmkunst og talentudvikling. Gennem tiden har mange instruktører og filmfolk slået deres rødder på Filmværkstedet bl.a. Christina Rosendahl, Morten Hartz Kaplers, Mikkel Munck-Fals, Pernille Fischer og Kaspar Munk.
Projektet kan være en kort-, novelle-, dokumentar- eller spillefilm, eller det kan være et filmisk projekt i en blanding af genrer og platforme. Ved Filmværkstedets fire årlige ansøgningsrunder lægges der vægt på ide, originalitet og lysten til at lave film - og om erfaring matcher formatet på projektet.
Filmværkstedet
Læs mere om arrangementet på Facebook.
Trailer: SneakBar den 3. maj
SneakBar Maj from Filmværkstedet / DFI on Vimeo.