Spørgemøde om ansøgning til Den Tværmedielle Udviklingsordning

TVÆRMEDIELT. Næste ansøgningsfrist til Den Tværmedielle Udviklingsordning er torsdag den 23. august 2018. Inden da afholdes den 9. august et spørgemøde på Det Danske Filminstitut.

Hvis man planlægger at ansøge til fristen den 23. august 2018, kan man komme til et spørgemøde på Det Danske Filminstitut torsdag den 9. august kl. 14.30-16.00.

Til mødet vil der blive introduceret til Den Tværmedielle Udviklingsordning, og der kan stilles opklarende spørgsmål til ansøgningen, og hvordan bilag forventes udformet. Der vil ikke blive taget stilling til indholdet af konkrete ansøgninger, men vejledes generelt om ansøgningsprocedurer og forventninger til ansøgninger.

Deltagelse kræver ikke forudgående tilmelding.

Tid: Torsdag den 9. august kl. 14.30-16.00.
Sted: Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, Arbejdsbiografen på 3. sal.

Kontakt

Mikkel Thomassen
Producer
Tlf. +45 4061 9362
mikkelt@dfi.dk

Karen Jakobsen
Projektkoordinator, Spil & digitale medier
Tlf. +45 2332 9005
karenj@dfi.dk