1. "Miraklet" på Filmstriben
Du kan se Simon Stahos trekantsdrama "Miraklet" (2014) med Ulrich Thomsen, Sonja Richter og Peter Plaugborg. Filmen er koproduceret med og optaget i Irland. Filmen kan ses med biblioteks-login på Filmcentralen.
Man kan også vælge bare at se irske film. Filmstriben har 12 af slagsen at vælge imellem.
2. Jon Bang Carlsen på Filmcentralen
Er man mere til dokumentarfilm kan man på Filmcentralen se tre af Jon Bang Carlsens film, som alle udspiller sig på den grønne ø. Her kan man lære noget om kærlighed, Irland og Jon Bang Carlsens metode.
Tre film af Jon Bang Carlsen på Filmcentralen
3. "Sangen fra havet" i biografen
Foretrækker man at se film på det store lærred, er det også muligt at få lidt irsk stemning på den måde. Den Irsk-danske "Sangen fra havet" kan stadig opleves i danske biografer. Filmen var nomineret til en Oscar som bedste animationsfilm.
4. "The Pipe" i Cinemateket
I Cinemateket er der også fokus på Irland. Her kan man den 17. marts se den irske dokumentarfilm "The Pipe", som ikke handler om kridtpiber, men om olieledninger.
5. Øl og tosset adfærd
Man kan også vælge at droppe filmen for bare én dag og give efter for riverdance og underholdning med Tom McEwan (som dog er skots-engelsk) på Rådhuspladsen i København og store mængder øl rundt om på byens pubber.