Lige som vi alle gik rundt og troede, at valgkampen var overstået, begynder en ny. Denne gang med Susanne Bier som spidskandidat.
Igen i år kan filmfans over hele Europa stemme på deres foretrukne film, som vil blive uddelt lørdag den 3. december ved det 24. European Film Awards-show. Alle der stemmer deltager i lodtrækningen om en tur til festlighederne i Berlin.
Ud over Susanne Biers "Hævnen" er syv andre europæiske film nomineret til prisen.
De nominerede
- "Hævnen" / "In A Better World" – af Susanne Bier, Danmark.
- "Benvenuti Al Sud" / "Welcome to The South" – af Luca Miniero, Italien.
- "Kongens store tale" / "The King's Speech" – af Tom Hooper, UK.
- "Konferenz Der Tiere" / "Animals United" – af Reinhard Klooss, Tyskland.
- "Les Petits Mouchoirs" / "Little White Lies" – af Guillaume Canet, Frankrig.
- "Potiche (Trofæ-fruen)" / "Potiche" – af François Ozon, Frankrig.
- "También La Lluvia / "Even The Rain" – af Icíar Bollaín, Spanien.
- "Unknown Identity" / "Unknown" – af Jaume Collet-Serra, Tyskland.
Blandt de tidligere vindere er Pedro Almodóvar, Roberto Benigni, Fatih Akin og Danny Boyle.