Ditte Haarløvs dokumentar, der havde forpremiere på Hjemløsedagen og som også deltog på CPH:DOX, er nu på Filmstriben. Det samme er Estephans Wagners dokumentar om tre kvinders sidste tid på et hospice, "En god død", der havde premiere på CPH:DOX.
Under den samme himmel
"Under den samme himmel" går tæt på nogle afrikanske bådflygtninge, der sætter livet på spil i håb om at få en bedre tilværelse i Europa. Filmens temaer er værdighed, længsel og søgen. Den er optaget i kystbyen Nouadhibou i Vestafrika, i Syracusa i Italien og i København, hvor målet måske er nået, men hvor der eksisterer en anden slags tomhed og desperation i jagten på penge.
Billetterne til "Under den samme himmel" blev hurtigt udsolgt på CPH:DOX, og den fik derfor en ekstra visning under festivalen.
Læs interview med Ditte Haarløv Johnsen "Mennesker i venteposition"
"Under den samme himmel" kan ses hjemmefra på filmstriben.dk med dit bibliotekslogin og til undervisning på filmcentralen.dk med dit Uni-Login.
Filmen er produceret af Vibeke Vogel og Elise Lund Larsen for Bullitt Film med støtte fra New Danish Screen.
Trailer
En god død
"En god død" konfronterer os med et af de mest forankrede tabuer i vores samfund: Døden. Gennem tre kvinders sidste tid på et hospice, får vi et indblik i, hvad det betyder at nærme sig livets afslutning i vores samfund. Filmen viser hvordan et hospice kan give mennesker livskvalitet i den sidste tid og omsorg på en respektfuld og kærlig måde. Samtidig er filmen et ærligt portræt, som ikke ser væk i de svære øjeblikke. En god død en hjerteskærende vemodig fortælling, men alligevel beroligende, munter og håbefuld.
Læs interview med Estephan Wagner "Inden vi siger farvel"
"En god død" kan ses hjemmefra på filmstriben.dk og til undervisning på filmcentralen.dk med dit Uni-Login.
Filmen er produceret af Signe Byrge Sørensen for Final Cut for Real med støtte fra New Danish Screen.