Super16 i Empire

CPH PIX. Empire Bio åbner sammen med CPH PIX dørene til syv midtvejsfilm fra nye Super 16-talenter. Det sker i morgen onsdag den 27. mellem kl. 12.15–22.30

Eleverne på den alternative brugerdrevne filmskole Super16 er halvvejs i deres studieforløb. Under CPH PIX inviterer Empire Bio københavnske filmgængere til at opleve de unge talenters produktioner ganske gratis.

Filmene er opdelt i to blokke og vises onsdag den 27. april fra kl. 12.15 til 22.30. Den kulørte håndfuld af kortfilm er:

Blok A:

FJORTEN ÅR OG TO NÆTTER (35mm) 21 min. Instruktør: Jeanette Nordahl. Producer: Nadja Nørgaard Kristensen

LIV (35mm) 23 min. Instruktør: Rasmus Kloster Bro. Producer Signe Bruntse

FØR STORMEN (35mm) 20 min. Instruktør: Andreas Thaulow. Producer: Christina Jul Gregersen

Super16

Foreningen Super16 er en forening af unge filmskabere. Navnet hentyder til formatet super 16mm, men også til hvert holds sammensætning af 8 instruktører og 8 producere, altså 16 filmskabere pr. hold. De kommer fra produktionsselskaber, landets teaterscener, RUC/Kommunikation, KUA/Film- og medievidenskab, reklamebranchen og andre filmuddannelser. Super16 driver de i deres fritid. Foreningen har eksisteret siden 1999 og har indtil nu optaget 6 hold.

Man kan være medlem af Super16 i 3 år, hvor man gennemgår et uddannelsesforløb, som medlemmerne selv stykker sammen. Der er ingen ledere og overordnet administration; medlemmerne driver foreningen selv.

Hensigten med Super16 er at styrke og udvikle filmtalenter gennem undervisning og samarbejde med den etablerede filmbranche. Medlemmerne bruger deres fælles netværk til at udvikle foreningen og til at lave film. Det daglige arbejde kombineres med en målrettet uddannelse.

Super16 får ingen offentlige tilskud, men bliver hvert år sponsoreret af Nordisk Film. Økonomien bygger derudover på fondsmidler, andre sponsorater og medlemmernes sparepenge.

Læs mere på foreningens hjemmeside.

Blok B:

TOMRUM (35mm) 15 min. Instruktør: Christina Christensen. Producer: Marie Peuliche Producer (extern) Lise Ortheim Stender

ORD (35 mm) 15 min. Instruktør: Sven Daniel Vinge Madsen. Producer: Mads Damsbo

MANDEN DER BYGGEDE PÅ ET SPEJL (QT) 15 min. Instruktør: Kristian Sønderby

VEJEN TIL PARADIS (QT) 25 min. Instruktør: Johan Knattrup Jensen. Producer: Mikkel Kastberg

Læs om filmene på CPH PIX' hjemmeside: Blok A og Blok B.
Billetbestilling foregår pr. telefon på 35 360 036