Super8: Ansvar for hinanden

Som uddannelsessted er den elevdrevne uafhængige filmskole Super8 i Aarhus et af de første led i talentudviklingsfødekæden. Foreningens formand og førsteårsinstruktørelev Edith Ursula Tvede Byg-Fabritiusfortæller om Super8's styrke og udfordringer og om sit syn på talentudvikling i Danmark anno 2016.

Hvad er Super8's rolle i talentudviklingsfødekæden?

Rent fagligt får man en skræddersyet uddannelse på Super8, der er tilpasset interesser, kompetencer og talent. Set mere udviklingsmæssigt er vi et kunstnerkollektiv i en gammeldags forstand. Vi går til hinanden og passer på hinanden. Det er en smuk ting.

Vores rolle er at søsætte inspirerede og kompetente Super8-folk fyldt med kampgejst, styrke og kreativitet, der kan ramme jorden i løb ude i branchen, når de er færdige. Vi har høje ambitioner og standarder for egen og nye årgange. Når vi rammer det individuelle talent rigtigt, er vi måske det yderste led. Det er vores mål.

Hvad er jeres styrke på Super8?

Vores grundstruktur er vores styrke: fleksibilitet og tilpasningsevne. Det er det, vi får foræret af at være organiseret som en forening. Det giver os mulighed for at støtte den enkelte elev meget individuelt og til at reagere hurtigt, både på inspiration og på begivenheder, eller at kaste os ud i nogle helt anderledes projekter som f. eks. spillefilm. Ultimativt betyder fleksibiliteten i min optik overlevelse, både for uddannelsen, men også for de meget forskellige mennesker og deres individuelle kunstneriske rejser. Vi er nødt til at lade rummelighed og åbenhed herske, og det giver et utroligt, stimulerende og inspirerende miljø at se så mange talenter forfølge deres baner. Herudover bliver vi hærdet. Der er ikke nogen fløjlshandsker eller nogen, der forærer os noget, uden at vi gør en indsats. Vores handlinger bærer stort ansvar og giver meget direkte konsekvenser. Det tror jeg er sundt. Endelig deler vi en rejse, og det skal ikke undervurderes. Vi har et engagement i hinanden og et ansvar over for hinanden.

Hvad er jeres udfordringer?

Der er rigtig mange branchefolk, der er ualmindeligt søde til at engagere sig i os og dele deres viden, og det betyder alverden for os. Når det er sagt, så er det altafgørende for os at blive støttet økonomisk, så vi får mulighed for at løfte os op over, hvad vores selvfinansiering kan klare. Aarhus Filmværksted, Den Vestdanske og Filmby Aarhus er fantastiske støtter. Økonomien kan være en udfordring i en tid, hvor kunst og kultur nedprioriteres politisk, hvilket måske er forståeligt nok, når kunst har potentiale til at skabe en nådesløs kritik, som få andre kan. Men det er en vigtig del af et sundt demokrati og bør ikke modarbejdes.

En anden unik udfordring ved vores struktur er det med at bære faklen videre. Hver årgang har lagt noget arbejde, der skal samles op meget omhyggeligt af den årgang, der kommer hver 48. måned. Det er en overkommelig udfordring, men den er unik ved vores struktur.

Hvilken udvikling har Super8 gennemgået siden etableringen i 2002, og hvor er I henne om 10 år?

Jeg fornemmer en kraftig opjustering i ambitionerne for Super8 årgang #13, og den tendens arbejder vi meget resolut videre i. Super8 er tidligere gået fra to faglinjer til flere, fra to års undervisningspligtig til tre, og fra to film samlet, til en hvert år, medmindre andet aftales. Der er adskillige spændende initiativer i gang for Super8, som vi i bestyrelsen arbejder på lige nu. Initiativer som f.eks. faciliterer større deltagelse i kulturlivet, tættere relation til branchen og som international samarbejdspartner. Vi er også gået mod større årgange, hvad jeg umiddelbart fornemmer som et stort plus. Vores målsætning er at levere professionelle til branchen, og det sætter barren ret højt.

Hvor vi er henne om 10 år? Det er et spændende spørgsmål. Ligesom med alt andet på Super8, så afhænger det af de mennesker som til den tid udgør foreningen. Om de griber de bolde, vi nu begynder at jonglere, eller om de vælger nogle helt andre bolde. Jeg kan dog sige så meget, at vi er omhyggelige med at vælge vores medlemmer, fordi de er vores livsnerve. Det kræver meget arbejde at få dette her til at køre. De nye årgange skal også kæmpe, fordi det er sundt. Vi samler bare flere muligheder til tiden, der kommer.

Hvordan ser du på situationen i talentudvikling i Danmark generelt?

Jeg synes faktisk, at der er mange muligheder at kaste sig over. Mange små værksteder, workshops, skoler, daghøjskoler til overkommelige priser, hvis man opsøger dem. Og mange udlejninger, der er søde til at støtte små produktioner. Jeg tror, at flere mentorordninger ville gøre underværker – simpelthen bare nogle uforpligtende en-til-en snakke.

Hvordan er jeres samarbejdsrelation til værkstederne?

Årgang #15, som jeg hører til, har fra starten oplevet et utroligt godt og tæt samarbejde med Aarhus Filmværksted, som gør en virkelig imponerende indsats for at styrke vækstlaget. De er i meget tæt dialog med os om både overvejelser, projekter og generel sparring, og vi fornemmer en meget varmhjertet og dedikeret støtte fra dem. Vi har også nydt meget godt af the Animation Workshop, som har foræret os særdeles grundig undervisning, og som vi er i dialog med om fremtidige projekter.

I disse dage er der meget fokus på mangfoldighed. Hvad gør I for at få fat på andre befolkningsgrupper?

Først og fremmest vælger vi ikke vores medlemmer ud fra nogen former for kvoter, men baserer os på talent, erfaring og engagement. Det har dog været oppe at vende, fordi vi konstaterede, da vi mødtes første gang, at vi er en særdeles homogen gruppe mellem 20 og 30 år. For mit eget vedkommende bemærkede jeg også, at jeg kun er den tredje kvindelige instruktør på Super8, på 16 år, ud af 27 instruktører. Det håber jeg inderligt, også ændrer sig, men det kræver kvalificerede ansøgere. Det betyder i min optik både, at vi skal være bedre til at synliggøre os op til optagelsesprøverne af årgang #17, men også at der skal tages fat i andre grupper i en meget yngre alder. Eller ældre måske? De er mere end velkomne.