Lars von Trier er bedst kendt som en udfordrende løsgænger og excentrisk provokatør, der filmstilistisk går sine helt egne veje. Men en af hemmelighederne bag hans films konstante evne til at fascinere er hans på én gang kræsne og pragmatiske valg af nære medarbejdere.
Som for eksempel Anders Refn, der vekslende har fungeret som klipper og assisterende instruktør på Triers film – helt fra "Breaking the Waves" (1996), som Refn klippede, og frem til "Nymphomaniac" (2013), hvor han var Triers højre hånd gennem et forberedelses- og optageforløb på tre en halv måned i Tyskland.
"Lars har brug for en person, der kan beskytte ham mod de oceaner af spørgsmål og problemer, en instruktør bombarderes med i løbet af en optagedag. Jeg kan svare på de fleste spørgsmål, men hvis sagen er kunstnerisk vigtig, konfererer jeg selvfølgelig med Lars," fortæller den 69-årige Refn, der betragter Trier som en god ven med det drillende frisprog, som følger heraf, og som Trier elsker.
Ingen dæmon-instruktør
"Lars kalder mig Gammelfar, og jeg kalder ham Lillemand," fortæller Refn med et smil.
"Den drillende tone reserverer han normalt til dem, han kender godt. Ellers er han i høj grad et følsomt og nænsomt menneske under optagelserne, slet ikke nogen dæmon-instruktør, der råber op eller ydmyger folk, som er svage."
"Men han kan godt engang imellem skære igennem over for skuespillerne, som når han siger om en præstation: 'Her overbeviser du dig selv. Nu skal du også overbevise mig!' Eller når han med astronomiske procenttal indikerer, hvor meget en skuespiller overspiller."
"I mine øjne er Lars en utrolig dygtig personinstruktør ud fra hovedprincippet: 'Just think, don't act.' Og langt de fleste skuespillere elsker ham og står i kø for at arbejde med ham."
Anders Refn og Trier under optagelserne til "Nymphomaniac". Foto: Christian Geisnæs
Ved instruktørens side
Når Refn er Triers assisterende instruktør, som han har været på "Dancer in the Dark" (2000), "Dogville" (2003), "Melancholia" (2011) og nu "Nymphomaniac", er han ved instruktørens side gennem alle optagelser og leder deres praktiske forløb.
Han står også for second unit-optagelser og vikarierer, hvis instruktøren løber ind i en krise, som det skete under optagelserne til "Nymphomaniac", der var tidsmæssigt krævende, svarende til at optage to lange spillefilm på 55 dage.
Det er et job, Refn har ideelle forudsætninger for at bestride, for han er selv en erfaren instruktør af fem velmodtagne danske spillefilm og to banebrydende tv-serier, "Een gang strømer …" (1987) og langtids-succesen "Taxa" (1997-99). Derudover har han, i forskellige funktioner, men mest som klipper og assisterende instruktør, gennem sin lange karriere været med på holdet i ikke mindre end 120 film.
Så med Refn som højre hånd får Trier ikke bare en håndværksmæssig mester, men også en confidante med kunstnerisk fingerspidsfølelse. I hver sin instruktørstol sidder de bænket foran monitoren i video village og vurderer de løbende optagelser.
"Lars havde stadig alvorlige problemer med sin depression under optagelserne til 'Antichrist'," fortæller Refn, "så dér blev jeg tilkaldt som hjælp, blandt andet med at få nogle af de teknisk besværlige dyrebilleder i hus. Og siden var jeg klipper på filmen."
"Men allerede med 'Melancholia' gled optagelserne langt mere smertefrit, og faktisk blev filmen færdig tre dage før planlagt. Det har jeg aldrig oplevet før!"
"På 'Nymphomaniac' har jeg også været med til castingen, for eksempel af de uprøvede Stacy Martin og Mia Goth." Martin spiller hovedpersonen som ung, mens Goth spiller pigen P.
Reglerne brydes i "Breaking the Waves"
Den passionerede historie om vild kærlighed og seksuel ydmygelse, "Breaking the Waves", blev Refns første oplevelse af samarbejdet med Trier, og med varme i stemmen omtaler han klippearbejdet som banebrydende.
"Det var den første spillefilm i Danmark, som jeg klippede digitalt, og det oplevede jeg som et kæmpe fremskridt, som gav nye muligheder for frie eksperimenter."
"Det var nærmest et chok, at det enorme materiale, Lars havde optaget i Skotland, kunne klippes på to måneder, og jeg følte mig utroligt stimuleret af de muligheder, som den nye digitale teknik frembyder."
"Under klipningen af 'Breaking the Waves' lavede vi et koncept, vi kaldte 'emotional editing', hvor vi brød med alle kendte klipperegler. Vi lavede ureglementerede overspring, brugte uskarpe billeder, havde ingen establishing shots, gik sent ind i scenerne eller tidligt ud ..."
"Selv om både jeg selv som instruktør på 'Een gang strømer…' og Lars på 'Riget' havde prøvet noget lignende, kunne vi ikke vide, om denne måde at klippe på – så filmen næsten fik et dokumentarisk look – ville virke i en biograf og i cinemascope-format."
"Det hele tilsigtede at bringe personerne tættere på tilskuerne, og selv om nogle blev søsyge ved Cannes-visningen, var der da også mange, som blev stærkt berørt af filmen."
Anders Refn og Trier med skuespillere. Foto: Christian Geisnæs
Travl filmdoktor
Anders Refn synes, at den digitale metode har raffineret klippearbejdet enormt.
"Det er jo i klippeprocessen, at en film bliver skrevet igennem for sidste gang, hvor man kan ødelægge eller forgylde en skuespiller. Det er en følsom proces, hvor jeg har haft stor glæde af mit samarbejde med Lars og mange andre instruktører, for eksempel Sally Potter, hvis 'Ginger & Rosa' jeg klippede."
"Jeg har kun selv instrueret film, når der var et stof, som pressede sig på, og jeg havde noget at sige. Og klippearbejdet er et håndværk, man aldrig bliver træt af. Jeg har de sidste par år også fungeret som 'filmdoktor' på en række skandinaviske film, hvor jeg har givet mit bud på et final cut."
"Her gælder det – som altid i klippearbejdet – om at se alt med friske, men kritiske øjne. Ikke tro, at man kan lære noget af at læse manuskriptet, for den fase er for længst overstået, som min klippelærer i mine helt unge år, Christian Hartkopp, altid understregede. Hvad siger billederne? Og hvordan kan man reparere på hele strukturen gennem forkortelse eller omrokeringer?"
Anders Refn taler sig hurtigt varm som en ung filmmand, der skal i gang med sin første film – deltagelse i 120 af slagsen synes ikke at have gjort ham det mindste blasert.
Og skulle han om nogle år få lyst til at trække sig tilbage, vil han stadig have film i familien, da han er far til instruktøren Nicolas Winding Refn, der har slået sit navn fast internationalt med debutfilmen "Pusher" og senest blandt andet med Cannes-filmene "Drive" og "Only God Forgives".
Nymphomaniac
Den ældre charmerende ungkarl Seligman finder en kold vinteraften Joe tævet til ukendelighed i en gyde. Han tager hende med hjem for at pleje hende, mens han spørger ind til hendes liv. Han lytter intenst, imens Joe igennem de næste otte kapitler fortæller sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter og rig på associationer og pludselige indskydelser.
