Talenttopmøde under CPH PIX

PIX SESSIONS. Lyder instruktørnavne som Anca Lazarescu, Isabella Eklöf, Simon Rouby, Sung-A Yoon og Yiannis Veslemes bekendt? Måske ikke – endnu. Under CPH PIX mødes 25 unge filmmagere, som tegner en ny generation i europæisk film, til fem dage med inspiration, kreativ sparring og endnu mere inspiration på programmet.

De har hjemme i 17 lande, de 25 instruktørtalenter. Nu mødes de i København og skal i fem dage høre hinandens erfaringer og blive boostet kreativt af mere erfarne filmkolleger. Alt sammen under overskriften PIX Sessions, som afholdes i disse dage af CPH PIX med det formål at støtte og inspirere en ny generation af europæiske filminstruktører.

Ud over at møde hinanden på tværs af sprog og filmkulturer får deltagerne mulighed for at blive inspireret af en række europæiske auteurs og deres vinkler på filmkunsten. Blandt andet taler Jørgen Leth om sin kærlighed til tilfældet, Nicolas Winding Refn om sin krogede karrierevej og græske Yorgos Lanthimos om sit yndlingstema, krisen, som den for eksempel skildres i hans urovækkende "Dogtooth". 

De 25 deltagere

Anca Lazarescu (Rumænien)
Axel Koenzen (Tyskland)
Basile Doganis (Frankrig)
Benjamin Mirguet (Frankrig)
Hannaleena Hauru (Finland)
Isabella Eklöf (Danmark)
Jens Assur (Sverige)
Julie Bille (Danmark)
Kaltrina Krasniqi (Kosovo)
Kasia Klimkiewicz (Polen)
Laszlo Nemes (Ungarn)
Martin Werner (Danmark)
Martti Helde (Estland)
Nikola Ljuca (Serbien)
Pedro Collantes (Spanien)
Ralitza Petrova (Bulgarien/England)
Ruth Paxton (England)
Samanou A. Sahlstrøm (Danmark)
Sasa Ban (Kroatien)
Simon Rouby (Frankrig)
Simone Rapisarda Casanova (Italien)
Sung-A Yoon (Belgien)
Ulrike Vahl (Tyskland)
Yiannis Veslemes (Grækenland) 

Artist talks

Jørgen Leth
Nicolas Winding Refn
Yorgos Lanthimos 
("Dogtooth")
Fred Kelemen
(fotograf på Bela Tarrs "The Turin Horse")
Matthias Glasner
("Mercy" med manus af Kim Fupz Aakeson)
Anurag Kashyap
(indisk producent)

For mere information 

Riina Spørring Zachariassen / riina@cphpix.dk / +45 6060 4145
Jacob Neiiendam / jacob@cphpix.dk

De 25 filmtalenter, der er særligt udvalgt af festivalen, får også konkret inspiration med hjem, når PIX Sessions slutter søndag den 29. april. Deltagerne har nemlig mulighed for at pitche deres kommende film og få feedback og konkrete råd af tre stærke danske filmprofiler, producerne Meta Louise Foldager og Vinca Wiedemann samt forstander for den Europæiske Filmhøjskole Mette Damgaard Sørensen.

Talentmøde under EU formandskab

PIX Sessions er et initiativ støttet af Det Danske Filminstitut i anledning af EU-formandskabet. Siden januar har europæere desuden haft endnu bedre adgang til at opleve dansk film på nært hold via en række særlige filminitiativer:

Tyve film på blu-ray

For eksempel var et veloplagt filmpublikum i begyndelsen af denne uge mødt op for at se 16 danske film på mini-festivalen ÆØÅ i Bruxelles, arrangeret af det lokale danske Kulturinstitut. I Polen blev filmelskere i marts inviteret til "Dage med danske film" i en lang række byer med ambassaden og kulturinstituttet som værter.

Filmene, som vises ved arrangementerne, stammer fra den blu-ray-boks med tyve danske film, som Det Danske Filminstut har udgivet i anledning af formandskabet, og som har givet ambassader og kulturinstitutter mulighed for arrangere lokale events rundt om i de europæiske byer. I næsten alle EU-lande bliver boksen anvendt, så dansk film er, her fire måneder inde i formandskabet, allerede kommet meget bredt ud.

Stor interesse på Göteborg Film Festival 

Den danske filmsatsning under formandskabet har også sat sine aftryk på en række store europæiske festivaler. På Cartoon Movie i marts i Lyon var danske animationsfilm særligt stærkt repræsenteret, og filmsatsningen blev skudt grundigt i gang ved årets begyndelse på Göteborg Film Festival med en "Dansk dag", hvor mere end 7.000 tilskuere mødte op til de danske film, som blev vist på festivalen ved et særarrangement med dansk fokus.

FILM-Y på vej til Transylvanien

Den mobile version af Det Danske Filminstituts filmstudie for børn, FILM-Y, blev flittigt besøgt at belgiske familier og skolebørn, da studiet var på gæstevisit i februar i Bruxelles. Nu er FILM-Y snart på vej til Cluj i Transylvanien, hvor en af Europas unge og dynamiske filmfestivaler løber af stablen i juni.

Få overblik over den danske filmindsats under EU formandskabet på dfi.dk/2012 (på engelsk).