Natten til den 9. april 1940 alarmeres den danske hær. Tyskerne har krydset grænsen. Danmark er i krig mod Europas stærkeste hær. I Sønderjylland beordres en dansk fortrop bestående af cykel- og motorcykeldelinger ud for, imod alle odds, at bremse overmagten indtil de danske forstærkninger kan mobiliseres. I de skæbnesvangre timer følger vi sekondløjtnant Sand og hans cykeldeling – de skal som de første danske soldater møde fjenden i kamp den 9. april 1940.
Filmen er produceret af Tomas Radoor og René Ezra for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut gennem Markedsordningen.