"Max Pinlig" deltager, som en ud af 15 film, i festivalens konkurrence-program. "Karla & Katrine" er udtaget i Panorama-serien og "Karlas kabale" i Specials-serien.
Ud over at vise film for børn og unge har CineKid-festivalen i en årrække haft succes med en "ScreeningClub", hvor distributører fra hele verden kan gennemse hele festivalens program med henblik på køb. I dag er CineKid en af de vigtigste festivaler for det internationale salg af børne- og ungdomsfilm.
Festivalen, der har til mål at højne kvaliteten af visuel børnekultur, afholdes i år for 23. gang. Festivalen beskæftiger sig både med spillefilm, dokumentar, tv-produktioner og nye medier.
Mere information på festivalens hjemmeside.
"Max Pinlig" er instrueret af Lotte Svendsen og produceret af Asta Film ApS. "Karla & Katrine" og "Karlas kabale" er instrueret af Charlotte Sachs Bostrup og produceret af Nordisk Film A/S. Alle tre film er produceret med støttet fra Det Danske Filminstitut.