TV-Guld til Armadillo

Janus Metz vandt Billed-Bladets TV-Guld-pris på 100.000 kroner for Årets Bedste TV-Dokumentar.

"Jeg er enormt rørt og stolt over, at Billed-Bladets Guld-komité har udvalgt "Armadillo", sagde Janus Metz til Billed-Bladet efter modtagelsen af prisen fredag den 16. marts i Odd Fellow Palæet i København.

"For det første, fordi komitéen består af nogle meget kompetente mennesker, men også set i lyset af det meget høje danske dokumentarfilmsniveau. Jeg er glad for, at det med filmen er lykkedes for os at skabe både debat og et selvbillede af krigen, som danskerne kan forholde sig til. "

Med prisen følger også en statuette skabt af kunstneren Flemming Rodian.

Tags: