Som mørkets og lysets fyrster sidder gangsterbossen Semion og hjertekirurgen Zaid i Fenar Ahmads actionhævndrama "Underverden" i hvert sit glastårn hævet over København. Zaid bor øverst i den eksklusive Gemini-bygning på Islands Brygge i en lys lejlighed udsmykket med dyre møbler og eksklusiv kunst. Semions taglejlighed er mørk med guldtapet, AK47-lamper og Versace-sengetøj.
"Vi har arbejdet med at skabe et Gotham City i københavnsk format. Så det er allegorisk og mytisk, men bevarer en realistisk stil – en by, man tror på eksisterer" fortæller produktionsdesigner Sabine Hviid, der har stået for "Underverdens" produktionsdesign.
"Vi havde en idé om, at Zaid og Semion skulle sidde over for hinanden på hver deres tinde, så Semion bliver en mørk afspejling af Zaid. Derfor er Zaids lejlighed lys og delikat mod Semions mørke. Zaids lejlighed bærer præg af god smag og gamle penge fra hans kone, der er galleriejer, mens Semions lejlighed er fuld af dyre ting, der peger på en nyrig stil: Glasborde, pelsløver, hvide lædermøbler, en rød bambusvæg, guldlamper – her er ikke nogen kulturradikale arvestykker, det er bare penge ind fra gaden og direkte op i lejligheden."
Zaids og Stines lejlighed er holdt grafisk i sort, hvid og røde farver, også i de lånte kunstværker.
Semions lejlighed under opbygning. Rummet er en lejlighed på hotellet STAY, der oprindeligt var helt hvidt.
Semion i sin mørke hule.
Over- og underverden
Zaid og Semions boliger oppe i skyerne repræsenter bogstaveligt talt filmens 'oververden'. I den modsatte ende finder vi rygerklubben i Albertslund og boksearenaen, der begge er placeret i kælderhøjde.
Rygerlokalet ligger egentlig på anden sal i et hus. Hviid og hendes hold blokerede vinduerne og malede det mørkt og beskidt, så man fornemmer, at det ligger "allerdybest nede".
Boksearenaen er bygget i et kælderlokale i Vega. "Vi ville gerne have en følelse af 'Fight Club', noget hemmeligt og dystert," siger Sabine Hviid.
"Vi arbejdede konceptuelt med at skabe en verden oppe og nede, med linjerne og elevatorturene op og ned, der forbinder de to verdener," fortæller Sabine Hviid.
Således bevæger Zaid og de andre karakterer sig symbolsk op og ned mellem over- og underverden. I startscenen ser vi Zaids lillebror blive sendt ned i elevatoren fra brorens overklasseliv til en grum skæbne på gaden. I en anden scene giver Zaid brorens ven Alex en chance ved at tage ham med op i lejligheden, hvor Alex insisterer på at tage trapperne, så de kan nyde turen. I slutscenen ser vi Zaid, forvandlet af sit hævntogt i underverden, køre op igen i elevatoren for at møde Semion i toppen.
De symbolske rejser op og ned i den eksklusive Gemini-bygning.
Realistisk forvandling
Batman-universet, "Robocob", "The Revenant", gangsterfilm som "Scarface" og samuraifilm var blandt holdets inspirationskilder. Men hvordan når man det niveau med et beskedent budget på 12 millioner?
Paul Verhoevens "Robocob" var en af stor inspiration til Ahmad og Hviids produktionsdesignkoncept med hovedpersonens forvandling fra mand til robot, de sort-hvide farver og Detroit som en realistisk storby.
Sabine Hviid mødte sin første udfordring, da hun skulle skaffe en motorcykel.
"Mit budget til produktionsdesign var omkring 200.000 kr. En motorcykel, der skulle opfylde vores drømme, koster mindst 300.000, og vi skulle bruge to, så vi kunne lave en makeover."
De kastede deres kærlighed på motorcykelmærket Ducati, som blev forstærket, da de fandt ud af, at den hjertekirurg, Fenar Ahmad havde fulgt i researchen til Zaids karakter, kørte netop den model. Ducati Danmark udlånte venligt to maskiner, og i det hele taget gik en stor del af Sabine Hviids tid med at låne ting, så lejlighederne og køretøjerne ser dyre og potente ud. Ligeså vigtigt var det at finde de rigtige locations. Som da de efter månedslange forhandlinger og en ihærdig indsats fra Ahmad endelig fik tilladelse til at filme på Rigshospitalet, der ifølge Sabine Hviid giver krop og troværdighed til hospitalsmiljøet.
Det hjælper gevaldigt at arbejde sammen med en "ekstremt visuelt orienteret" instruktør som Fenar Ahmads og en producer som Jacob Jarek, der er "dygtig til at få pengene op på lærredet". Og ikke mindst fotografen Kasper Tuxen, der "forstår at frame, hvor arbejdet er lagt".
Pengene på lærredet - en stor del af budgettet gik til køretøjer og eksplosioner.
Selvfølgelig kan man drømme om et større budget, siger Hviid. Men det produktionsdesignet skal også passe til manuskriptet.
"Jeg ville have elsket at designe en Batpod (Batmans fantasimotorcykel, red.), men det havde været forkert i 'Underverden'. Vi talte meget om, hvordan Zaid skulle transformere sig, også i forhold til kostumet. Han handler jo i affekt og har ikke tid til at lave alt muligt. Det skal se hjemmelavet og simpelt ud, som et almindeligt menneske, der omformer sig."
Den sorte Ducati Monster-motorcykel inden forvandling.
Zaids hjemmelavede hævnerbike
Filmisk drømmestof
Sabine Hviids passion for produktionsdesign blev vakt på Den Europæiske Filmhøjskole, der fik hende til at søge videre på National Film and Television School i England. Her var underviseren Peter Murton, der bl.a. havde arbejdet på "Doctor Strangelove", "Dracula", og Superman 2 og 3, med til at skole hende til at arbejde med de genrefilm, der har præget hendes cv med film som "Antboy", "Shelley" og "Når dyrene drømmer". Øvelser med f.eks. at bygge et "Nosferatu"-slot på skolens budget ved at bygge til kameraet og genbruge materialer har været "sindssygt nyttigt" at tage med tilbage til en dansk produktionsvirkelighed.
Udover sin skoletræning har Hviid dog altid været fascineret af film, der bevæger sig i et fantastisk univers.
"Jeg tænder på film, der har et drømmespor eller et ubevidst lag. Jeg er vild med mytiske og arketypiske scenarier som Frankensteins laboratorium eller stilladset i Fellinis '8 ½', der står og blafrer i vinden omgivet af drømmecirkusorkestret. Jeg var for nylig på udstilling i Berlin om de tidlige ekspressionistiske film, og de var jo lysår forude i forhold til visualitet og eksperimenter. Selvfølgelig hang det fast i noget teatralsk, som man gerne ville flytte sig fra, men det har en skønhed og stemning, der rør mig. Det giver en fornemmelse af, at celluloid er lavet af drømmestof. Heldigvis er der kommet flere modige instruktører herhjemme, der tør skabe universer, som ikke bare er en til en," siger hun.
Sabine Hviid er dog også stor fan af en realist som Ken Loach, "fordi der er kælet så meget for detaljen, og det er så troværdigt" og holder af at arbejde i begge ender af skalaen. Hun har senest lavet produktionsdesign for Jens Dahls drama "3 ting", der har én location, og Milad Alamis nutidsdrama "Charmøren", der har 26. Søndag vandt hun en Robert for periodefilmen "Der kommer en dag". Mandag tog hun til på researchtur til Ungarn for Kaspar Munks eventyrfilm "Vildheks."
"Der er dejligt, at der er flere instruktører i vækstlaget herhjemme, som er interesseret i genre. Men man kan også skabe visuelle universer inden for realisme. For mig var det f.eks. vildt spændende at skabe et persisk miljø med 'Charmøren'. Det handler om at træde ind i et miljø, som man ikke har været i før, og lære det at kende."
Underverden
Zaid nyder tilværelsen som nyudnævnt speciallæge med dyr lejlighed og gravid kæreste. En aften får han besøg af sin lillebror Yasin, der igen desperat beder om penge, men Zaid afviser ham blankt i døren. Kort efter bliver Yasin fundet, gennembanket til døde, og Zaid overvældes af skyldfølelse og sorg.
