Helene er besat af at finde sin ukendte far. Det fører hende til et lille skrantende københavnsk teater, hvor det lykkes hende at komme helt tæt på direktøren og resten af den hårdt pressede teatertrup. Helene finder måske ikke, det hun søgte, men måske noget andet og større.
I filmens bærende roller kan man glæde sig til at se Sara Hjort, Nicolas Bro, Søren Østergaard, Peter Gantzler, Stine Stengade og Lotte Andersen.
Filmen er produceret af Thomas Gammeltoft for Fine & Mellow med støtte fra Det Danske Filminstitut.