Hvorfor efterlyser Filminstituttet komedier til unge?
Det er tydeligt, at unge virkelig hungrer efter fortællinger med humor. Når dansk film ikke helt leverer tilstrækkeligt kvalitetsindhold, som de unge finder appellerende og relevant, henter de det andre steder og i andre sammenhænge. Og det er ofte i fortællinger, der er langt mere avancerede og krævende, end man måske kunne ønske sig for dem.
En serie som 'Friends' og 'Klovn' er eksempler på historier, hvor selv mindre børn henter sig et godt grin. Men 'Klovn' er jo en afsøgning af voksenlivets udfordringer og dilemmaer, og dér svigter vi, hvis vi ikke også laver afsøgninger af ungdomslivets udfordringer i filmfortællingerne.
Hvor ser du inspiration til ambitionen om at udvikle flere live-action-komedier til unge?
Danske filmskabere er jo i verdensklasse, ingen tvivl om det. Men set fra mit kontor har vi måske en tendens til i live-action at ville bearbejde vores egen tabte barndom. Mange dykker ned i egne oplevelser og traumer, som forekommer super aktuelle og relevante for os voksne, men altså ikke tiltrækker de unge.
Jeg synes, der sker meget på animationsområdet. Et oplagt eksempel er 'Ternet Ninja', der ikke er bleg for at tage global ulighed, familierelationer og forelskelse op i et sprog, der giver plads til både grin og eftertanke. Det er vildt ambitiøst at ville favne verdens udfordringer og en teenagedrengs hverdag i en sammenbragt familie i en humoristisk fortælling og gøre den nærværende og relevant for både børn og voksne – men det lykkes!
Også DR3 synes jeg har meget at byde på i den retning. Her har man meget konsekvent dyrket det humoristiske blik på nutiden i serier som 'Doggystyle', 'Yes No Maybe' og 'Parterapi'.
Hvorfor er humoren vigtig?
Hvorfor er det Klods-Hans, der løber med prinsessen, og ikke hans super kloge brødre? Fordi det er ham, der får hende til at grine og miste kontrollen. Hun dratter med fornøjelse ned fra sin piedestal. Humor kan nedbryde grænser, bygge bro og undersøge noget, vi endnu ikke helt kan formulere, men også tydeliggøre forhold.
Hvis vi ser på de unge i dag over en bred kam, er der meget fremtidsangst, som påvirker både piger og drenge. Og der er et stort pres. De skal opføre sig ordentligt, tage den lige vej og så i øvrigt rydde op i alt det lort, vi har efterladt dem i.
Der er altså ikke særlig meget at grine af. Måske er det vores pligt at pege på noget af det, som giver dem en følelse af, at det hele nok skal gå, og at de ikke er alene. Det at grine kan måske give noget styrke, en måde at overleve på.
Set i det lys er humoren og komedien måske vigtigere end nogensinde.