Verden kalder

Instruktørerne Lone Scherfig, Nicolas Winding Refn og Jonas Elmer samt manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg har alle brugt hjemlige succeser som afsæt for internationalt arbejde.

Instruktørerne Lone Scherfig, Nicolas Winding Refn og Jonas Elmer samt manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg har alle brugt hjemlige succeser som afsæt for internationalt arbejde. Scherfigs seneste film "An Education" er valgt til den fornemme gallavisning på Berlin Filmfestival og vandt både publikumsprisen og for bedste fotografering på Sundance Filmfestival.

"Jeg bliver hele tiden tiltrukket af steder, jeg ikke kender, og jeg har altid syntes, der var mange foræringer forbundet med at arbejde i nye omgivelser."

Da Lone Scherfig omkring årtusindeskiftet instruerede dogmefilmen "Italiensk for begyndere", den mest sete skandinavisk-sprogede film nogensinde, opstod muligheden for en international karriere. Hun indledte et samarbejde med en udenlandsk agent og fik international debut blot to år efter med den skotske "Wilbur Wants to Kill Himself".

Nu er Scherfig aktuel med den engelskproducerede "An Education", der vandt to priser på Sundance Film Festival i januar. Filmen, der har manuskript af Nick Hornby, er en coming-of-age historie fra 60