Er ungdommen fortabt i den digitale virkelighed med netværkskulturens "være på syndrom" – eller betyder det digitale teknologispring helt nye muligheder for fremtidens borgere? Det var det overordnede spørgsmål ved Ungdomsforum på Sikker Internet Dag på IT Universitetet den 7. februar. Medierådet for Børn og Unge havde i samarbejde med Red Barnet og Center for Digital Pædagogik inviteret tre 7.-8. klasser til workshops og debat, hvor de gav deres bud på udfordringer ved at være ung i en digital tidsalder. Derefter tog seks eksperter diskussionen op i en paneldebat.
De unge havde i løbet af dagen deltaget i workshops, hvor de bl.a. producerede mobilfilm om konsekvenserne af altid at "være på", fremstillede tegneserier om kreativitet og deling på nettet og udtænkte kampagner om kritisk medieforbrug. Se de unges film om begrebet "Fear of Missing Out" på Lommefilm.dk
Netop myten om, at unge sover med deres smartphone under hovedpuden af skræk for at gå glip af noget, punkterer de unge selv. De er opmærksomme på afhængighedsfaktoren og opfordrer hinanden til at "lægge telefonen væk og nyde vennernes selskab". De kan de fleste godt finde ud af. Og selvom man er meget på Facebook, behøver der ikke være tale om afhængighed.
"Så længe det ikke forstyrrer éns hverdag og forhold til vennerne er det ikke et problem. Mange tjekker deres Facebook om morgenen, men det er jo ikke værre, end at de fleste voksne står op og laver kaffe. Nogle er afhængige – men der er også masser, der ikke er," mener en af de unge.
Universelt ungdomsoprør
Måske bygger voksenmyten også på, at de unge er tilbøjelige til at begrave sig i deres mobiltelefoner, når de ikke gider familien. Som en siger: "Når man er sammen med sine venner, kan man godt undvære Facebook, men når man er derhjemme sammen med sine forældre, som man synes, man ser nok, får man lyst til at gå på."
Det tolker paneldeltager Julie Schytte Ralund, forfatter til bogen "Generation Netværk" og redaktør for DR MAMA, som et udtryk for unges universelle trang til at lægge afstand til deres forældre: "Min far trak telefonstikket ud mellem seks og syv, og det fik os ikke til at snakke mere sammen. Det handler ikke om mobiltelefoner, men om, hvor man er i sit liv - at man som teenager er mere optaget af sine venner end af familien."
Malene Charlotte Hansen, adjunkt ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, finder det også problematisk at tale om afhængighed af Facebook som var det et stofmisbrug: "De unge bruger Facebook til at vedligeholde deres sociale relationer. Det handler om samvær med vennerne, og unge er per definition afhængige af deres venner."
"Internettet opfylder et basalt behov. Nu har vi teknologien, der muliggør den sociale kontakt, vi altid har søgt, på en nem og bekvem måde," supplerer Julie Schytte Ralund.
Virkelighederne smelter sammen
Søren Schultz Hansen, forfatter til "Årgang 2012", mener, at det er helt grotesk at tale om internetafhængighed. "Det er det samme som at sige, at vi voksne er afhængige af virkeligheden, og det signalerer, at de unges internetbrug tager tid væk fra noget, der er bedre. Selvfølgelig er det ikke hensigtsmæssigt at spile FIFA i 24 timer, men det gælder alle ting, man gør for meget. Det ville også være et problem at stå på en fysisk fodboldbane i 24 timer. "
Han mener ikke, at det giver mening at skelne mellem fysisk og digital virkelighed. "De to virkeligheder smelter sammen. De mennesker, vi er sammen med fysisk, er også dem, vi er mest sammen med på nettet."
En håndsrækning i salen om, hvor mange, der er Facebook-venner med deres ti bedste venner i den fysiske verden, bekræfter den formodning.
Forældrenes ansvar
De fleste unge i salen oplever, at deres forældre brokker sig over, at de bruger for meget tid på internet og computerspil. Men at manglen på nærvær er forbeholdt unge og deres digitale liv, stiller en af de unge spørgsmålstegn ved: "Min far læser 3-4 aviser om dagen. Der kan jeg heller ikke komme i kontakt med ham. Facebook er vores måde at finde ud af, hvad der sker i verden."
Her føler voksenpanelet sig ramt. Flere indrømmer desuden, at de, ligesom de unge, er meget glade for deres smartphones.
"Det er en strømning, der går igennem os alle sammen. Det er forældrenes ansvar at være et godt forbillede, stille nogle regler op og lære børnene at opføre sig ordentligt – også på Facebook," pointerer Julie Schytte Ralund.
Et af de steder, hvor forældrene har et særligt ansvar, er i forhold til digital mobning. Et emne, som de unge selv nævner som det mest problematiske ved internettet.
"Der lettere at skrive grimme ting på nettet end at sige det til en person, man står direkte overfor. I virkeligheden ville man aldrig sige, "du er billig", men det har ikke de samme konsekvenser på nettet."
De unge er dog enige om, at det ikke er i orden at skrive ting til hinanden, man ikke kan sige ligeud:
"Vi skal blive bedre til at huske, at vi også har følelser på nettet".