Den svenske dokumentarfilm "Videocracy", der er dansk koproduceret, har fået en masse anmelderroser i New York-aviserne. Ved premieren troppede en større anti-Berlusconi demonstration op foran IFC Centret på Manhattan og understregede filmens betydning.
Medierne kan bruges til mangt og meget og derfor også misbruges. Det er hvad den italiensk-svenske instruktør Erik Gandini har ønsket et portrættere i sin film "Videocracy". Filmen viser et Italien, som styres af dem, der har magten over medierne – i dette tilfælde ministerpræsident Silvio Berlusconi.
Time Out New York har vist sin begejstring over filmen ved, at give den fem stjerner ud af fem mulige.
I The New York Times' anmeldelse "Prime Minister, Primo Mogul" er konklusionen, "”¦ after watching it, you realize that even a cursory look at Mr. Berlusconi is crucial to understanding an age in which celebrity is now the coin of the realm".
Den samme opfattelse synes at gå igen i The Moviegoer's artikel "Sex, Lies and Videotape", hvor fokus ligger på, "”¦ a scathing appraisal of what Silvio Berlusconi’s media empire and its predilection for vulgarismo".
Filmen er bl.a. tidligere blevet vist til filmfestivalerne i Toronto, Venedig og til CPH:DOX 2009. "Videocracy" er produceret af svenske Atmo Film med danske Mikael Olsen som koproducer for Zentropa. Filmen er støttet af filmkonsulent Michael Haslund-Christensen ved Det Danske Filminstitut.
Se trailer og læs mere om "Videocracy"