"Jeg hader ADHD" vakte furore i hele Skandinavien, da den havde premiere herhjemme. Filmen har nu vundet Peter Wintonick Audience Award, som er den centrale publikumspris på Thessaloniki Documentary Festival – en af Europas vigtigste dokumentarfestivaler.
I filmen følger vi tre børn, som går i specialklasse på en dansk skole på grund af adfærdsproblemer. De deltager i et alternativt behandlingsforløb, hvor der arbejdes med blandt andet sansemotoriske øvelser i stedet for medicinering.
"Jeg satte mig for at finde virkelighedens Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvis de havde levet i virkeligheden i dag, var de så blevet medicineret?" fortæller instruktør Erlend E. Mo.
Det kom bag på ham, at mange opfattede hans film som et provokerende indlæg i debatten om børn og adfærdsproblemer.
"Jeg ønsker ikke at skabe fronter for eller imod medicinering", siger han. "Jeg vil vise, at udvikling altid er mulig. Mit mål er at stille spørgsmål og forhindre, at vi som samfund handler ureflekteret, måske til og med skadeligt, ved at vælge medicinering – en løsning, der kan fratage børn deres mulighed for at udvikle sig."
Erlend E. Mo har lavet en række dokumentarfilm og tv-film. Han tager gerne fat i alvorlige emner som f.eks. i "Kan man dø i himlen?", der handler om en kræftsyg dreng og hans familie. "Jeg hader ADHD" er produceret af Lise Lense-Møller.
"Jeg hader ADHD" og "Kan man dø i himlen?" kan ses på Filmcentralen / Undervisning.
2 priser mere
Emil Langballes "Beach Boy" vandt publikumsprisen for film på under 45 minutter.
Filmen, der er Emil Langballes afgangsfilm fra The National Film and Television School i England, afdækker 'romance travelling' – et fænomen, hvor ældre europæiske kvinder rejser sydpå for at blive opvartet af unge lokale mænd.
"Beach Boy" har tidligere vundet priser i Karlovy Vary og Tampere og bliver i slutningen af april vist på Hot Docs i Toronto.
En anden dansker var også i fokus på Thessaloniki Documentary Festival. EDN (European Documentary Network) tildelte Tue Steen Møller sin årlige pris for hans mangeårige indsats for europæisk dokumentarfilm.
Jeg hader ADHD - børn i en diagnosetid
Filmen følger en særklasse fra Lindevangsskolen på Frederiksberg, med 6 børn med hovedfokus på Marino på 7 år, der kæmper med aggressivitet, sårbarhed og sociale problemer. Til at frankere ham er Victor med ekstrem ADHD og Martine med epilepsi. Filmen følger børnene og gennem dem de voksne, der tager sig af dem, både behandlere, pædagoger og forældre.
