AI som marketingværktøj

GÅ-HJEM-MØDE

Kom til talk og networking med Nuno Bernardo (producer og direktør for beActive entertainment, Portugal) som vil fortælle om, hvordan AI kan anvendes til at optimere markedsføring og distribution af tv-serier og film.

I en tid hvor biograferne kæmper med faldende besøgstal, og hvor VoD-platforme justerer deres produktionsstrategi, afsøger små og mellemstore produktionsselskaber nye muligheder for at bringe deres kataloger i spil og få mere ud af eksisterende IP’er.

Nuno vil dykke ned i tv- og filmproducentens omskiftelige rolle og give indblik i de komplekse distributionsstrategier, som den nye æra lægger op til.

Du vil høre om hvordan man bruger AI-baserede analyser til at forstå publikums præferencer og optimere marketingkampagner, samt hvordan skiftende distributionsparadigmer kan give nye perspektiver på forretningsvækst og skabelse af indhold i en omskiftelig tid med stort potentiale for underholdningsproduktion og -distribution.

NB!

Talken vil foregå på engelsk og vare ca. 45 min med efterfølgende vin og networking.

Der er kun adgang via trappe (indgang gennem Cinemateket).


Talken arrangeres af MEDIA Desken, Erich Pommer Institut og Den Danske Filmskoles Efteruddannelse.

INFO

Hvornår
Onsdag d. 26. juni 2024
Kl. 17:30-18:30

Hvor
Mødelokalet HIMMELSKIBET på 4. sal af Filmhuset, Gothersgade 55, 1123 København K
Adgang via Cinemateket og op ad den røde trappe

Sprog
Mødet foregår på engelsk

Tilmelding
Senest d. 24. juni