Ved ansøgning om støtte under MEDIA-call'et Film Distribution skal distributørens billetsalg for det forgangne år verificeres og underskrives af de nationale repræsentanter.
Skabelonen "Certified admissions" skal bruges. Skabelonen kan downloades i ansøgningsportalen (FTOP) sammen med ansøgningsskemaet under "Download Part B template".
Danske billetsalg skal verificeres af Det Danske Filminstitut, og distributørerne skal sende deres udfyldte certifikater til mailadressen MEDIAdistribution@dfi.dk.
Det er Filminstituttets administrationschef og controller, der står for at verificere og underskrive certifikaterne.
Deadline for at indsende certifikater til Filminstituttet er fredag d. 28. marts 2025.
Husk, at billetsalg skal certificeres for hvert territorie, man angiver, så hvis man fx har distribueret film i både Danmark og Sverige, skal der laves et certifikat per land, der skal verificeres hos de respektive landes nationale repræsentanter.
Ansøgningsfristen for Film Distribution 2025 er torsdag d. 24. april kl. 17.