Samtidig med den førtidspensionerede kok, Ulrich Larsen, beslutter sig for at gå undercover i den dansk-nordkoreanske venskabsforening, indgår han en aftale med instruktør, Mads Brügger, om at lave en film om hans liv som muldvarp. Ulrich stiger hurtigt i graderne og vinder tillid i Nordkoreas internationale organisation, KFA. Her bliver han opfordret til at finde forretningsfolk, der kan hjælpe diktaturet i Pyongyang med at sælge våben og narkotika. Så da Mads Brügger spiller den flamboyante forretningsmand, Mr. James, på banen, kommer der virkelig fart over feltet.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.