Roland Tempel har fundet sig et lejemål ved havnen, efter han forlod en opbevaringsanstalt for utilpassede.
Han hed oprindeligt Kaj Hansen, men han tog sit nye navn fra en artikel i en gammel udgave af Illustreret Tidende.
Han hader rygning, men sætter pris på svesketærte, krystaller, Populær Mekanik, Franz Kafkas tekster og Emma Gads regler for god opførsel. Meget af hans tid går med at øve sig i at lære sådanne tekster.
Roland Tempel er ikke tilfreds med sin hushjælp, så han har fundet en tekst, som han synes passer til hende.
Internatet vil gerne have Kaj Hansen tilbage, inden han når at lave for mange ulykker.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.