Det Danske Filmværksted

I international sammenhæng er Filmværkstedet en helt særlig dansk og meget unik konstruktion. Frem til 2001 var det en demokratisk valgt redaktion, der valgte projekterne, og støtten gives ikke i form af kontanter til løn osv. men i form af udstyr, råfilm, videobånd og vejledning. Mere end 800 forskellige personer har gennem årene instrueret en film, video, videoinstallation eller et andet filmisk værk. Der er produceret over 1200 selvstændige værker. Der gives årligt støtte til ca. 50 produktioner.

1970-74
Filmværkstedet åbnede under navnet Workshoppen i en bjælkehytte på ASA Studierne - nu Angel Films A/S - i september 1970. Filmfonden og DR var initiativtagere, og formålet var at give kreative medarbejdere inden for film og tv mulighed for at producere film, som ikke kunne gennemføres i den normale produktion - herunder gennemprøve utraditionelle udtryksformer og arbejdsmetoder.

I efteråret 1971 flyttede Workshoppen til mere centralt beliggende lokaler i Brolæggerstræde 9, og det 1. katalog med 20 titler blev udsendt. Med den stigende aktivitet viste det sig hurtigt, at der var for lidt plads i Brolæggerstræde, og Workshoppen flyttede 1. februar 1973 til en erhvervslejlighed på 210 m2 i Gothersgade 21. Det 2. katalog udkom med 56 titler. I foråret 1974 trak DR sig ud af Workshoppen, og det overordnede ledelsesmæssige ansvar lå nu hos Det Danske Filminstitut. Det 3. katalog udkom i efteråret 1974 med 100 titler.

1975-83
De følgende år blev turbulente for Workshoppen, som kom i politisk modvind og var tæt på permanent lukning. Men i 1977 sikrede et flertal i Folketinget, at Workshoppen kunne fortsætte - nu med en afdeling i Haderslev, som fik navnet Det Danske Videoværksted, under ledelse af Hans V. Bang. Ole John blev daglig leder af Det Danske Filmværksted i København fra 1977-84 og skaffede nye lokaler i Skelbækgade. Fokus i produktionen skiftede fra den politiske film til film, der ville fortælle en historie.

1984-95
I 1984 blev Dino Raymond Hansen leder af Filmværkstedet. Videoformatet tilførte i 80'erne Filmværkstedet ny dynamik og gjorde det muligt for en ny generation at udvikle sine egne billedmæssige udtryk. Samtidig begyndte de kunstneriske eksperimenter, som ikke havde haft så megen plads i slutningen af 70'erne, at vende tilbage. I august 1987 flyttede Filmværkstedet til nye lokaler på 750 m2 på Vesterbrogade 24. Man opbyggede et internationalt samarbejde, og i juni 1988 afholdt Filmværkstedet den første biennale og internationale Copenhagen Film + Video Workshop Festival. Året efter var man initiativtager til videoprojektet 'Next Stop Sovjet - 89', som led i det gigantiske fredsprojekt, der bestod af lige dele rockmusik, TV og gode intentioner. 15 videohold kom hjem med mere end 100 timer levende billeder, som blev til 16 værker.

1995-
1. oktober 1995 tiltrådte Prami Larsen som leder af Filmværkstedet. Hans første store opgave blev at flytte Filmværkstedet fra Vesterbrogade ind i det nye Filmhus i Gothersgade. Her genåbnede værkstedet på 4. sal 1. april 1996. Allerede året efter tog man de første spæde skridt ind i den digitale tidsalder og dermed multimedieproduktion. Filmværkstedets profil skærpedes i retning af at have en spydspidsfunktion indenfor eksperimenter med digitale produktionsteknikker og interaktive fortælleformer. Med det formål at inspirere filmskabere og branchen har Filmværkstedet igangsat projekter som Digitale Dage, Den Interaktive Film, Dox Netwise og senest Kamikaze.

Søsterværkstedet i Haderslev blev til en selvejende institution med egen bestyrelse ved udgangen af 2003. Hans V. Bang blev efter 26 år på posten udskiftet med Jane Ryborg, som tiltrådte i 2004. Videoværkstedet flyttede i 2007 og ændrede navn til Odense Filmværksted.

Skrevet af Prami Larsen