En fransk forretningsmand ankommer til København Sankthansaften og skal 92 minutter senere videre med toget til Stockholm. Under det korte ophold træffer franskmanden en dansk pige. De to føler sig tiltrukket af hinanden, men pigen forstår ikke fransk og manden ikke dansk.
Carsten Brandt debuterede som filminstruktør med denne fortælling om tidens, sprogets og følelsernes barrierer. Handlingens tidsforløb er identisk med filmens spilletid. I sagens natur rummer filmen en minimal dialog, men lægger vægt på stemningsskabende billeder.
Filmen fik verdenspremiere ved årets filmfestival i Cannes, og selvom den vistes uden for konkurrence vakte den stor og positiv opmærksomhed. Først et halvt år senere kom den op i Danmark. Flere hjemlige anmeldere roste den som en smuk og anderledes kærlighedsfilm, der virkelig var fortalt i billeder og således betjente sig af et internationalt sprog, men der var også negative kritikere, der fandt filmen for pretentiøs, langsommelig og manieret. "92 minutter af i går" blev dog vist mange steder i udlandet og var navnlig en succes i Italien.
Kilde: Peter Jeppesen, Ebbe Villadsen og Ole Caspersen: 'Danske spillefilm 1968-1991' (1993).
Mere information
Marguerite Engberg: 92 minutter af i går. Tusind Øjne 24/1979.
Peder Grøngaard: 92 minutter af i går. MacGuffin 29/1979.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.