Det spøger på det gamle svenske slot "Gyllenholm", hvis ejer, gamle grev Gyllenspjud døde for et par år siden. Enkegrevinden aner ganske vist ikke noget om spøgeriet, men grevens søn af første ægteskab, er klar over, at der er noget galt. Han tror dog ikke rigtigt på overnaturlige kræfter og henvender sig derfor til et detektivbureau. Chefen for dette bureau overdrager denne opgave til to "eksperter i spøgeri", vore gamle venner Fyrtaarnet og Bivognen, der straks påtager sig opgaven og møder op på "Gyllenholm". Mangt og meget mærkeligt oplever vore to venner under opholdet på slottet, før det går op for dem, hvad det er, der sker. En nat lykkes det dem at få fat i "spøgelset", og pludselig går puslespillet op.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.