Carl Schenstrøm

Skuespiller. Født 13/11 1881, død 10/4 1942 - 60 år gammel.

Schenstrøm stammede fra en gammel artistfamilie og blev oprindeligt uddannet som bogbinder. I 1904 blev han elev på Nørrebros Teater.

Filmdebuterede ved Nordisk Film i 1909 og medvirkede i begyndelsen i små statistagtige biroller. I 1913 fik han sin første større rolle som førsteelsker i "Kæmpedamens Bortførelse", da Lauritz Olsen var blevet syg, men spillede stadig et hav af biroller hos skiftende instruktører. I 1914 blev Lau Lauritzen ansat hos Nordisk og fik øje på den lange starut af en skuespiller, som skulle vise sig at indeholde et kæmpepotentiale som komiker. Schenstrøm blev hurtigt indlemmet i Laus faste trup til de korte farcer, og de to arbejdede i perioden 1914-19 sammen på mere end 70 film! I én af disse mange farcer, "De keder sig paa Landet" (1920) skabtes ideen til vagabondparret, der senere skulle blive til Fyrtaarnet & Bivognen. Her spillede Carl Schenstrøm sammen med Aage Bendixen, som blev Bivognen, i den allerførste Fy & Bi-film, som blev indspillet, mens Palladium endnu var et svensk selskab, og derfor har titlen "Landsvägsriddare" (1921), på dansk "Tyvepak".

Fyrtaarnet blev i 1920'erne og begyndelsen af 30'erne sammen med den rigtige Bivogn - Harald Madsen - et varemærke for dansk film. Palladium og Lau Lauritzen fik stor international succes med komikerparret, som blev til Pat & Patachon, Fyrtårnet och Släpvagnen, Long & Short og Wat & Half-Wat.
Ved Bivognens død i 1949 karakteriseredes parret meget rammende i Nationaltidende på følgende måde: "Da de to første Gang kom vandrende med hinanden i Haanden, paa en endeløs Landevej, som fra Lærredet fortsattes lige ud i Tilskuerrummet, var det noget helt nyt (..) En for alle let forstaaelig Moral var der ogsaa i Filmene, og baade Voksne og Børn maatte faa Sympati for den rare lille "Bivogn", som ikke blot klarede sig saa medynkvækkende daarligt i Konflikterne med den haarde, beregnende Verden, men ogsaa ustandselig blev holdt nede af sin egen Vagabond-Kammerat, det snusfornuftige, docerende "Fyrtaarn", som aldeles ikke kunde se, hvor komisk han selv virkede, men troede, at det var Bivognens Skyld, hver Gang Parret blev til Latter. I denne Vekselvirkning mellem den selvretfærdige, dominerende komiske Figur og den ydmyge lille Hjælper, der af lutter Iver for at undskylde, at han eksisterer, gør de ustyrligste Dumheder, laa Ideen med Parret Fy og Bi".

Efter filmkarrieren optrådte Schenstrøm bla. i cirkusrevy på Bakken og tournerede rundt i Sverige med Circus Scott.

Litteratur: Carl Schenstrøm: Fyrtaarnet fortæller (1943). Hauke Lange-Fuchs (red.): Pat und Patachon (Tyskland, 1979). Marguerite Engberg: Fy & Bi (1980). Lars Nielsen: Carl Schenstrøm Fyrtårnet (1998). Lars Jakobsen: Fyrtårnet og Bivognen (2002).