I det halve år, som nu går, færdes Evelyn overalt sammen med Hugo Hyde, men lykken finder hun ikke, og efter nogen tid bryder de med hinanden. Nu træffer Evelyn Cecil Gray, der med det samme erklærer hende sin fulde kærlighed: han bryder sågar med sin familie for at få hende. Imidlertid vender en tanke hele tiden tilbage: han kan ikke forlige sig med, at Evelyn tidligere har tilhørt kvindeforføreren Hugo Hyde, og hans had til manden vokser dag for dag. Til Evelyns og hans bryllup slutter festen på varieté. Pludselig dukker Hugo Hyde op, og i raseri griber Cecil Gray en revolver fra en optrædende cowboy, og Hugo Hyde falder til jorden, dog ikke livstruende såret.
Cecil Gray føres nu væk, og der er ingen hjælp at hente fra hans rige far, der har slået hånden af ham. Hans mor kan ikke skaffe de 100.000 dollars, som en dygtig defensor kræver som garanti for at tage sagen. Evelyn overhører ved et tilfælde to jockeyers samtale. De har planer om et svindelnummer, og Evelyn låner nu 10.000 dollars i sit indbo, som hun sætter på den rette hest. Imidlertid taber hun pengene senere ved spillebordet og er ganske fortvivlet, da pludselig igen Hugo Hyde dukker op. Han fortæller hende, hvor meget han savner hende, og en desperat plan dukker op i Evelyns hoved: Hvis Hyde vil sætte 100.000 dollars på sort ved spillebordet, og sort kommer ud, da vil hun tilhøre ham. Kommer til gengæld rødt ud, tilfalder pengene Evelyn. Det originale forslag tiltaler Hyde, og han taber. Skæbnen har talt. Nu kan defensoren vinde sagen for Cecil Gray, og det unge par få hinanden.
Original titel | Den skønne Evelyn |
---|---|
Dansk titel | Den skønne Evelyn |
International titel | Maikönigin, Evelyn the beautiful, Pages from her life, La belle Evelyn, La bella Evelyn, A bela Evelyn, Den sköna Evelyn, Den skjønne Evelyn |
Instruktør | A.W. Sandberg |
Manuskript | Carl Th. Dreyer |
Forlæg | Efter Viggo Cavlings roman af samme navn. |
Fotograf | Einar Olsen |
Medvirkende | Rita Sacchetto, Tronier Funder, Henry Seemann, Philip Bech |
Produktionsland | Danmark |
Dansk distribution | Fotorama |
Tekniske data | 1289 meter, 35 mm, Sort-hvid, Stum |
Dansk biografpremiere | 23.02.1916 |
Premierebiografer | Kosmorama (København) |
Kommentar |
Nordisk neg. nr. 1371. Læs manuskriptet online på carlthdreyer.dk |
Selskaber |
|
Produktionsselskab | Nordisk Films Kompagni |
Dansk distribution | Fotorama |
|
|
Instruktion |
|
Instruktion | A.W. Sandberg |
|
|
Manus |
|
Manus | Carl Th. Dreyer |
|
|
Foto |
|
Foto | Einar Olsen |
|
|
Medvirkende |
|
Evelyn Milton | Rita Sacchetto |
Hugo Hyde | Tronier Funder |
Cecil Gray | Henry Seemann |
Gray, millionær, Cecils far | Philip Bech |
Anna Gray, Cecils mor | Marie Dinesen |
Rubins, advokat | Peter Palludan |
|
Provider | Kilde | Author | Tidspunkt |
---|---|---|---|
Varia | |||
Program - stumfilm & mikro |
Se mere