The Kimberly i det vestlige Australien er hjemsted for flere mindre aborigine samfund. De fleste af disse samfund befinder sig i dag i en overgangsperiode, der bringer både omvæltninger og bekymringer med sig. Nogle indbyggere har givet op, andre vælger at kæmpe mod både fortidens og nutidens dæmoner for at skabe en lysere fremtid for deres folk. I filmen forsøger de to venner, Gabriel og Peter, at holde kulturelle traditioner i live, uden den store opbakning fra resten af lokalsamfundet. Felicity kæmper for at holde sin familie samlet efter år med druk og forsømmelse, og teenagebrødrene, Billy og Jordan, mødes for første gang. Drengene tilbringer dagene med at lære hinanden og deres kultur at kende, mens de udforsker den australske outback.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.